Politiken mandag: Irak gennemførte i 1987 forsøg med en bombe, der skulle udløse radioaktivitet og forårsage opkastninger, cancer, fødselsdefekter og en langsom død, fremgår det af en hemmelig irakisk rapport om forsøget og konstruktionen af våbnet. Strålingen fra bomben skulle »svække fjendtlige enheders sundhed om give tab, som det ville være vanskeligt at forklare og derigennem give mulighed også for en psykologisk effekt. Døden kunne indtræffe i løbet af et par uger«, som det hedder i rapporten, der i dag lægges ud på nettet. Oplysninger fra FN Bomben, der var fire meter lang og vejede mere end et ton, skulle efter planerne udløses over fjendtlige tropper, industricentre, lufthavne og andre steder, hvor den ville have maksimal effekt. Bomben omtales i søndagsudgaven af New York Times, der har fået dokumentet fra Wisconsin Project on Nuclear Arms Control, der oplyser, at det har fået papiret fra en ansat i FN. FN oplyser sjældent, hvad man har fundet ud af gennem den våbeninspektion, der blev gennemført i Irak i årene efter Golfkrigen. Men David Albright, der er tidligere våbeninspektør i Irak, siger efter at have set dokumentet, at han ikke er i tvivl om dets autencitet. Strålings- eller radiologiske våben betegnes også som atomvåbens fattige 'fætter'. Deres konventionelle sprængstoffer spreder radioaktivt materiale, der skal forgifte målene snarere end ødelægge dem gennem sprængningen og den varme, der udvikles. Virkningen på mennesker er strålingssyge og en smertefuld, langsom død, og de betragtes normalt i militære kredse som etisk uacceptable. »Moralsk barbari« »Det viser, hvad det var for en fyr, vi havde med at gøre«, siger Wisconsin-gruppens direktør Gary Milhollin. »Bomben havde til formål at dræbe mennesker over længere tid og var derfor et udtryk for moralsk barbari«. Saddam Huseein opgav forsøg med bomben, da det viste sig, at den ikke havde den ønskede effekt. Den udløste stråling var mindre end forventet. Men eksperter frygter, at Saddam i dag arbejder videre med projektet, nu da FN ikke længere har en våbeninspektion i landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























