Gidseldrama endte fredeligt

Politiken tirsdag: Bevæbnede, pro-tjetjenske gidseltagere løslod i går 120 gæster, herunder en dansk mand samt ansatte på luksushotellet Swisshotel i Istanbul efter at have tilbageholdt dem i næsten 12 timer. Gidseltagningen var en protest mod Ruslands militære engagement i oprørsrepublikken Tjetjenien. Tyrkisk politi oplyste, at det har pågrebet 13 bevæbnede personer efter gidseldramaet, der kan punktere Tyrkiets forhåbninger om at øge indtjeningen i valuta via turistindustrien i år. Episoden vil sandsynligvis også skærpe modstanden blandt høgene i militæret og regeringen mod at opfylde EU og internationale menneskerettighedsgruppers krav om, at Tyrkiet skal behandle politiske fanger bedre. Tyrkiet under pres Tyrkiet er netop nu under internationalt pres for at forbedre sin forvaltning af menneskerettighederne og liberalisere sit fængselsvæsen. Omkring 250 fanger har i flere måneder sultestrejket for at protestere over, at de sidder isoleret i nyopførte fængsler. 17 af de sultestrejkende er hidtil døde af underernæring. Politiet omringede luksushotellet, der ligger på en bakke med udsigt over Bosporusstrædet, straks efter gidseltagningen sent søndag aften og placerede snigskytter med skimasker rundt om bygningen. De løsladte gidsler fortæller, at der udbrød panik, da en gruppe mænd trængte ind i hotellets foyer og begyndte at skyde op i luften. Hotellets gæster kastede sig ned og gik i dækning mellem møblerne. 600 gæster Blandt hotelgæsterne var mindst tre østrigere, seks briter, fire russere, en dansker, ni besætningsmedlemmer fra det schweiziske flyselskab Swissair, 16 besætningsmedlemmer fra flyselskabet Cathay Pacific Airways, der har hjemme i Hongkong. Der var indskrevet omkring 600 gæster på hotellet søndag aften, heraf 40 amerikanere. »Selvfølgelig er det en traumatisk oplevelse. Men tingene taget i betragtning, så fik vi faktisk en rimelig behandling, eller hvad man nu skal kalde det, når man har været gidsel«, sagde danskeren Steen Brygger Lund til Ritzau, da dramaet var overstået. Steffen Brygger Lund bor til daglig i Prag, hvor han er direktør for et amerikansk medicinalfirma. Gidseltagerne opgav deres aktion efter at have talt med den tyrkiske indenrigsminister, Sadettin Tantan, der kom til hotellet i går. Tantan sagde, at han ikke havde forhandlet med gerningsmændene, men blot fortalt dem, at deres aktion skadede tjetjenernes sag. Gidseltagerne oplyste i en pressemeddelelse, at de havde besat et af Istanbuls bedste hoteller i protest mod Ruslands »blodige angreb«. Lederen af de pro-tjetjenske attentatmænd, der var bevæbnet med automatvåben og haglgeværer, menes at være Muhammed Emin Tokcan, en tyrkisk statsborger af tjetjensk oprindelse. Han blev sidste år delvist benådet og løsladt fra fængslet. Tokcan var ellers idømt otte års fængsel for at stå bag kapringen af en russisk færge i Sortehavet i 1996, da han og hans medsammensvorne tog 200 personer som gidsler. Dengang var målet også at protestere over Ruslands indgriben i Tjetjenien. I sidste måned kaprede en gruppe tjetjenere et russisk fly med over 100 om bord efter starten fra Istanbuls lufthavn og dirigerede det til den hellige muslimske by Medina. Her stormede saudiske specialstyrker flyet, efter at kaprerne havde truet med at sprænge det i luften. Et russisk besætningsmedlem, en tyrkisk passager og en af kaprerne blev dræbt. Oprørere har støtte De tjetjenske oprørere, der i 1996 formåede at fordrive den russiske hær fra Tjetjenien, nyder bred opbakning i Tyrkiet, dels på grund af landets skepsis over for Ruslands rolle i Kaukasus, og dels fordi omkring fem millioner tyrkere nedstammer fra tjetjenere eller andre folkeslag i Kaukasus. »Operationen havde til hensigt at henlede verden og verdenspressens opmærksomhed på det, der sker i Tjetjenien«, sagde Metin Nusret Cetinbas, leder af Kaukasus-sammenslutningen, en af de 80 organisationer i Tyrkiet, der sympatiserer med tjetjenerne. Cetinbas var med til at overtale gidseltagerne til at give op. De russiske styrker vendte tilbage til Tjetjenien i 1999 og har siden ligget i hårde kampe med oprørerne.