Foryngelse i Vietnams top

Politiken tirsdag: Vietnam har fået en ny leder, der vækker opsigt. Den blot 60-årige Nong Duc Manh er efter vietnamesisk målestok en ren årsunge som leder. Han betragtes som ambitiøs og reformvenlig, og mange af de mest ortodokse skikkelser i stats- og partiledelsen ser ikke med blide øjne på hans valg til posten som generalsekretær for det regerende kommunistparti på partikongressen i forgangne weekend. Manh erstatter den 70-årige, konservative Le Kha Phieu, som dermed tabte magtkampen til de yngre reformkræfter. Desuden tilhører Manh ifølge sin officielle biografi et etnisk mindretal i de bjergrige områder i den nordligste del af landet, nemlig tai-folket, hvis dialekt ligger tættere på både laotisk og thailandsk end på vietnamesisk. Men for den brede offentlighed er det måske endnu vigtigere, at han ifølge vedholdende rygter er søn af den gamle revolutionsleder og nationalskikkelse Ho Chi Minh. Stagnation Disse rygter har verseret i mange år, og mange tror på dem. Det gør det svært for de mere ortodokse politikere at kritisere hans reformpolitik. I sin første udtalelse som generalsekretær, en post, der i Vietnam er vigtigere end præsidenten og ministerpræsidenten, sagde Manh, at en af hans vigtigste opgave er at udrydde korruptionen. Han har også lovet at vende den økonomiske udvikling i Vietnam, der er gået fra forholdsvis store, markedsøkonomiske fremskridt i begyndelsen af 1990erne til stagnation i de seneste år. Udenlandske investorer, der for få år siden var entusiastiske over den nye åbenhed i Vietnams økonomiske politik, har søgt andre græsgange. Mange af dem har givet op efter lange kampe med Vietnams indgroede bureaukrati og fortvivlelse over den udbredte korruption. Manh er forstkandidat af profession og har siddet i partiets politbureau, landets reelle regering, siden 1991. Han er kendt for altid at arbejde for fælles fodslag inden for ledelsen - og ingen har anklaget ham for at være korrupt. I 1992 blev han udnævnt til formand for nationalforsamlingen, og som tai har han desuden arbejdet for forskellige statslige institutioner, der beskæftiger sig med de etniske mindretals problemer. Den erfaring kan komme ham til gode, for der er lige nu uro og utilfredshed blandt Vietnams ikke-vietnamesiske bjergfolk. I begyndelsen af året måtte regeringen sende både politi og militær ind i højlandet for at 'genoprette roen', som man kalder det. Manh blev ifølge sin officielle biografi, der ikke nævner hans forældres navne, født 11. september 1940. Ho Chi Minh vendte først tilbage til Vietnam 8. februar 1941 efter 30 år i udlandet. Men i de foregående to år opholdt Ho sig i bjergegnene i det sydlige Kina, hvor hans modstandsbevægelse dengang havde baser. Mange tilhængere bevægede sig frem og tilbage over grænsen, og en af de største etniske grupper på begge sider af den kinesisk-vietnamesiske grænse er netop tai-folket. En gåde For nogle år siden spurgte en gruppe udenlandske journalister i Hanoi Manh direkte, om han var Ho Chi Minhs søn. Manh svarede noget kryptisk, at »alle vietnamesere er Ho Chi Minhs børn«. I 1997 stillede den daværende australske ambassadør i Hanoi, Sue Boyd, ham samme spørgsmål. Manh smilede bare og gav et meget undvigende svar. Man bør også huske på, at Manh ikke er den eneste, der er udråbt til 'uægte' søn eller datter af Ho Chi Minh, der døde ugift i 1969, og som officielt ikke efterlod sig børn. Et nyt billede Både rygterne og udseendet vil sikkert gavne Manh. Den ydre forskel består i, at den gamle Ho havde et langt, strittende skæg og altid var klædt i hvide, flagrende bomuldsbukser, en enkel jakke samt gummisandaler fremstillet af bildæk. Manh er glatbarberet, bærer stålindfattede briller, mørkt tøj og slips. Det svarer også til det billede, man ønsker at give omverdenen af det nye Vietnam- et Vietnam, der har lagt krigen og den værste stalinisme bag sig, og som nu vil bruge sine kræfter på at udvikle landet til en mere moderne økonomi. Og uanset hvem Manhs far i virkeligheden var, så ses reformfløjens sejr over de ortodokse kræfter på partikongressen som et klart skridt i den retning.