Den Moskva-tro regering i oprørsrepublikken Tjetjenien mødtes onsdag for første gang i sit nye hovedkvarter i Grosnij, men en bombesprængning, som lagde et russisk politihovedkvarter i grus i Tjetjeniens næststørste by Gudermes, satte en streg under, at tilværelsen er langt fra at være normal. Seks mennesker blev dræbt og fem såredes ved eksplosionen i politihovedkvarteret i Gudermes, oplyste en embedsmand i Kreml. TV-reportager viste en ruindynge i Gudermes, der husede en af indenrigsministeriets afdelinger, der kæmper mod organiserede forbrydelser. Bygningen var reduceret til en masse mursten og planker. Tjetjeniens lokale administration flyttede til Grosnij fra Gudermes under stor mediebevågenhed i denne uge og indledte forhandlinger i en tidligere møbelfabrik. På vej mod bedre tider Embedsmænd i den tjetjenske premierminister Stanisalv Iljasovs nye administration fortalte, at onsdagens møde viste, at »situationen i republikken er ved at ændre sig til det bedre samtidig med, at myndighederne nu er vendt tilbage til den tjetjenske hovedstad«. De sagde, at mødet ville se på rekonstruktionsplaner, såning, og en genoptagelse af jernbanelinien fra Tjetjenien til Moskva. Russiske nyhedsbureauer oplyste, at eksplosionen i Gudermes skyldtes en tidsindstillet bombe på et kilogram. TV-stationen NTV sagde, at der på eksplosionstidspunktet var op til 16 mennesker i bygningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























