Bush ringer til Sharon om fredsudspil

Lyt til artiklen

USAs præsident, George W. Bush, ringede torsdag til Israels premierminister, Ariel Sharon, for at drøfte situationen i Mellemøsten. Udviklingen kommer på baggrund af et fredsudspil fra Egypten og Jordan. Bushs talsmand Ari Fleischer sagde, at Bush ikke har ændret holdning til voldsspiralen i Mellemøsten. Bushs holdning er, at volden må stoppe, før fredsprocessen kan komme i gang. »Han har opfordret alle parterne til at gøre en ende på voldscyklussen«, sagde Fleischer. Fire dræbt Ufreden fortsætter imidlertid mellem palæstinensere og israelere. Sent onsdag blev fire palæstinensere dræbt og seks andre såret ved en eksplosion på Rafah-grænseovergangen mellem Gazastriben og Egypten. Palæstinenserne beskyldte den israelske hær for at stå bag, men det blev afvist. Et palæstinensisk vidne sagde, at det virkede, som om grænsehegnet pludselig eksploderede. I et forsøg på at få fredsprocessen i gang igen har Jordan og Egypten fremlagt et fredsudspil, som blev modtaget vel af palæstinenserne. »Dette kan være med til at bryde den mur af mørke, der omgiver situationen«, sagde den palæstinensiske minister for internationalt samarbejde, Nabil Shaath, under et besøg i Stockholm. Positive meldinger En anden positiv melding kom fra Israels premierminister Ariel Sharon, da han medgav, at palæstinenserlederen, Yassir Arafat, har beordret et stop i morterangrebene mod israelske mål og foreslået en fælles undersøgelse af angrebene. Sharon sagde desuden til den arabisksprogede udsendelse på israelsk tv, at han havde bedt udenrigsminister Shimon Peres om at rejse til Egypten og Jordan for at forklare Israels position i forhold til udspillet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her