Historisk norsk olie- og gasforlig

Norges Storting vedtog torsdag et historisk forlig, der ventes at sætte rammerne for landets olie- og gasudvinding mange år frem i tiden. Bl.a. skal en trediedel af det statslige norske olieselskab Statoil privatiseres gradvist med start inden sommerens udgang. Samtidig får Statoil lov til at købe 15 pct. af den norske stats ejerandel i SDØE (Statens Direkte Økonomiske Engasjement i Oljevirksomheten), som i dag råder over 40 pct. af al gas og olie i den norske undergrund. Videre får Norsk Hydro og andre olieselskaber lov til at købe 6,5 procent i SDØE, som sidste år gav den norske stat en indtægt på 115 mia. norske kroner. Den norske Arbeiderparti-regering under ledelse af Jens Stoltenberg havde sat som mål at få et bredt forlig i stand om den norske oliepolitik, og det lykkedes, efter at højrefløjen, bestående af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti, fik gennemtrumfet en større privatisering af SDØE end først planlagt. Senterpartiet ville ikke acceptere en så stor privatisering, som tilfældet blev, og partiet stemte imod sammen med Venstresosialisterne. »Glædens dag« Alligevel betegnede Jens Stoltenberg det som en »glædens dag«. »Det vigtigste er, at vi har fået et bredt forlig i en for Norge så vigtig sag. Det skaber tryghed for olie- og gasvirksomheden både hjemme og ude«, sagde Stoltenberg, der betegnede det som den mest omfattende ændring for norsk olie- og gasudvinding siden 1984. Høyre mener, at dagens stortingsbeslutning levner mulighed for yderligere privatiseringer. En del af forliget omfatter også dannelsen af et statsligt selskab, der skal drive gasrørledningerne til Storbritannien og det kontinentale Vesteuropa. Efter en overgangsperiode skal dette selskab så overtages af de selskaber, som sælger gassen. Netop gasudvinding og salg har tidligere været kilde til strid mellem EU og Norge, der har vægret sig ved at godkende EUs gasdirektiv.