Kupgeneral fængsler Pakistans opposition

Politiken fredag: Flere hundrede mennesker er blevet arresteret af Pakistans militærstyre, og ledende politikere er gået i skjul. Det er myndighedernes anden store aktion imod oppositionspartier inden for en måned. Alligevel lover partierne at gennemføre en demonstration mod militærregeringen i Pakistans største by, Karachi, 1. maj. Sikrer politisk magtbase Pakistans leder, general Pervez Musharraf, slår ned på den del af den moderate opposition, som er tro mod landets tidligere ledere, fordi han selv vil skabe sig en politisk magtbase inden næste valg, vurderer en Asien-forsker. Generalen sørger også for at holde sig gode venner med de yderliggående islamiske ekstremister. Både politi og sikkerhedsstyrker er indblandet i aktionerne, som startede med natlige arrestationer i Karachi og fortsatte i går. Det er svært at sige, hvor mange, der er anholdt. Oppositionspolitikere taler om flere hundrede. Myndighederne vil ikke give oplysninger i sagen. En tilsvarende demonstration var planlagt i Lahore i sidste måned, da flere tusinde blev anholdt på forhånd. 16 partier bag protest Bag demonstrationerne står en sammenslutning af 16 partier, som har dannet Alliancen for Demokratiets Genindførelse. Blandt dem er den afsatte premierminister Nawaz Sharifs parti, Pakistans Muslimske Liga, og den tidligere premierminister Benazir Bhuttos parti, Pakistans Folkeparti. Begge tidligere premierministre lever nu i eksil, Sharif i Saudi-Arabien og Bhutto i Storbritannien. Blev ude Flere af de lokale oppositionsledere havde forudset arrestationerne og overnattede derfor ikke hjemme. Oppositionspolitikerne holder fast på, at de vil gennemføre demonstrationen på tirsdag, selv om de militære myndigheder har advaret alle politiske ledere om, at de bliver arresteret, hvis de forsøger at rejse til Karachi 1. maj. Når Pakistans militære diktator, Pervez Musharraf, slår så hårdt ned på oppositionen, er det ikke et udtryk for, at han sidder usikkert i sadlen. Det er snarere et led i en langsigtet strategi, der går ud på, at han vil bygge en politisk magtbase, inden pakistanerne skal stemme til parlamentet ved udgangen af år 2002. Højesteret har givet generalen tre år fra kuppet i oktober 1999 til at genindføre demokratiet. Vil beholde magten »Der er en tydelig fornemmelse af, at kupgeneralen og dermed hæren vil beholde magten i én eller anden form, også efter valget til parlamentet«, siger Adam Ward, Asien-ekspert på International Institute for Strategic Studies i London. Hans plan er at reformere nogle af de bestående politiske partier og bruge dem som sin magtbase til at blive valgt til præsident. Det er i hærens interesse, og det ser ud til, at den allerede er ved at støtte visse fraktioner. For eksempel er det lykkedes at splitte Nawaz Sharifs parti, Pakistans Muslimske Liga, der engang var landets største, i to dele, en Sharif-loyal del og en anti-Sharif-del. Den sidstnævnte kan så bruges til at udbygge støtten for militærregeringen, påpeger Ward. Han tilføjer, at det under alle omstændigheder vil være et stort spørgsmål, hvor uafhængig den næste valgte regering vil kunne tillade sig at være efter tre års militærdiktatur. Moderate i fokus Det er tydeligt, at general Musharraf slår til imod de moderate oppositionspolitikere, mens de fundamentalistiske islamiske partier får lov til at gå fri. I modsætning til tidligere Pakistanske diktatorer sidder Musharraf ikke på magten alene. Der er flere fraktioner i toppen, og han kæmper hårdt for at skabe enighed. Den yderliggående islamiske lobby er indflydelsesrig, både inden for militærets officersstand og blandt menige pakistanere, tænk bare på støtten til talebanbevægelsen i Afghanistan. De yderliggående er blandt andet utilfredse med, at general Musharraf lod Sharif rejse i eksil, og de er utilfredse med de økonomiske aftaler, han har lavet med Den Internationale Valutafond. Men han har brug for deres støtte, siger Adam Ward. Økonomisk hovedpine Pakistans elendige økonomi er Musharrafs store hovedpine. Da han kuppede sig til magten, talte han om behovet for gennemgribende reformer, men siden er økonomien ikke blevet spor bedre. Pakistans gæld er stadig over 200 mia. kr., og nye skatter og afgifter har gjort langt de fleste pakistanere endnu fattigere. Derfor tækkes kupgeneralen de islamiske ekstremister ved at fortsætte terroraktionerne ind i den indiske del af den omstridte delstat Kashmir, ligesom Musharraf har accepteret en højesteretsafgørelse om, at Pakistan skal indføre et islamisk økonomisk system. Trods besværlighederne kommer tvivlen stadig generalen til gode blandt mange menige pakistanere, vurderer Adam Ward. Alternativet er nemlig de to tidligere regeringspartier, hvor både Benzair Bhutto og Nawaz Sharif gjorde sig upopulære ved at lade korruption og magtmisbrug blomstre.