Politiken søndag: Ledere fra Nord-, Syd- og Mellemamerika samledes lørdag for at diskutere frihandel, men det foregik bag et sikkerhedshegn, der blev angrebet af stenkastende demonstranter. Demonstranterne var fast besluttet på at få topmødet i Québec til at bryde sammen. Antiglobaliseringens fodregiment trodsede urobetjente, der gentagne gange skød gummikugler og tåregas mod dem, og de skabte en form for belejring ved at samle sig flere steder ved hegnet, der var rejst for at beskytte de 34 ledere ved topmødet. Sviende tåregas bølgede ned gennem det afspærrede område i den historiske by og trængte ind i mødelokalernes udluftningssystem. Maskerede demonstranter klædt i sort kæmpede i lørdagens tidlige timer med politi, der bar hjelme og skjold. Brændende toiletruller De kastede brændende ruller toiletpapir ind over hegnet, og kampe blussede op her og der mindre end 800 meter fra det sted, hvor lederne, heriblandt den amerikanske præsident, George W. Bush, opholdt sig. Tusindvis af demonstranter, fra erklærede fredselskere til hardcore anarkister, har samlet sig i den fransk-canadiske by for at protestere mod et forslag til en traktat, der vil skabe et frihandelsområde fra Alaska til Patagonien ved afslutningen af 2005. Udsigten til en frihandelszone, der omfatter 800 millioner mennesker, har opildnet en hel generation af aktivister. De siger, at aftalen er lavet, så den er til fordel for store selskaber og ikke for de fattige i Latinamerika. Selvom topmødet fra fredag til søndag officielt kun skal diskutere handel i 30 minutter, har demonstranterne skubbet emnet til tops på den folkelige dagsorden og forsøgt at overtale ledere til at tale deres sag. Bush: handel giver frihed og velstand Bush, som har erklæret sig som aggressiv fortaler for frihandel fulgte topmødets første arbejdsmøde i går. Efter de voldelige demonstrationer fredag, som forstyrrede hans mødeplan med regionale ledere, udtalte han, at demonstranterne tog fejl. »Handel er ikke alene med til at udbrede velstand, handel er med til at udbrede frihed«, sagde han til journalister. »Vi har brug for handelen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























