En bombe eksploderede lørdag i Baskerlandet i Spanien. Bomben, der var lavet af dynamit, eksploderede ved et privat hjem, hvor en kommunal embedsmand, der arbejder for Spaniens regerende parti, Partido Popular, bor. Ingen personer kom til skade, men der var stor materiel skade, oplyste politiet. Bomben, der var fremstillet af to til tre kilo dynamit, var placeret nær et vindue ved embedsmandens hjem i byen Fuenterrabia. Flere bygninger og adskillige biler, der stod parkeret i nærheden, blev beskadiget under den voldsomme eksplosion. Den pågældende embedsmand arbejder for Partido Popular, hvis medlemmer jævnligt er mål for den baskiske separatistbevægelse, ETAs terroraktioner.
ETA formodes at stå bag bombe i Spanien
Lyt til artiklen