International kritik synes at have fået USA til at bløde sin ellers hårde linie en smule op. Selv om præsident George W. Bush har meldt USA ud af Koyoto-aftalen, så har USA givet tilsagn om at deltage i næste klimakonference om global opvarmning og drivhuseffekt i Bonn 16. - 27. juli. Den hollandske miljøminister Jan Pronk, der er formand for de FN's internationale klimaforhandlinger, sagde efter et heldagsmøde i New York i går, at USA beslutning om at deltage i samtalerne betød, at Kyoto-aftalen stadig er i live, trods Washingtons overraskende beslutning om at trække sig ud af aftalen for en måned siden. »Den er i live. Den er ikke helt rask. Men jeg vil sige, at den er på vej til at genvinde helbredet«, sagde Pronk om Kyoto-aftalen efter en dags strategiske samtaler om global opvarmning med repræsentanter for 40-50 lande, heraf 15 miljøministre. USA, der er verdens største forurener, ser kun få muligheder for at opnå enighed ved Bonn-samtalerne og modarbejder i øjeblikket Koyoto-aftalen. Men Kennet Brill, der repræsenterede USA ved mødet i New York, sagde, at USA vil være repræsenteret på Bonn-mødet.
USA vil deltage i klimalkonference i Bonn
Lyt til artiklen