Bush og Sharon enige om tilbageholdenhed

Lyt til artiklen

USA's præsident, George W. Bush, havde i aftes en 15 minutter lang telefonsamtale med Israels premierminister, Ariel Sharon. De to ledere blev »enige om nødvendigheden af, at alle parter udviser tilbageholdenhed for at undgå en yderligere optrapning af volden i Mellemøsten«, oplyste en talskvinde for præsident Bush. »Begge ledere enedes om, at genoprettelsen af ro og stabilitet i regionen er i både USA og Israels interesse«, sagde talskvinden Mary Ellen Countryman. Mortérangreb Palæstinesere i Gaza-striben affyrede onsdag fem mortérgranater mod Israel i et angreb af samme slags, som tidligere på ugen fik Israel til at generobre dele af Gaza-striben. Den israelske hær oplyste, at ingen kom til skade, da mortérgranaterne bragede ned i et område i den nordvestlige del af farmkollektivet Nir Am. En mortérangreb fra Gaza tidligere på ugen mod en anden israelsk by medførte, at israelske tropper indtog dele af Gaza-striben, som Israel havde overdraget til palæstinenserne i forbindelse med den foreløbige fredsaftale for syv år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her