Aids-sag: Sejr med konsekvenser

Politiken fredag: Sydafrikas regering og 39 medicinalfirmaer afsluttede i går tre års retssag, hvis væsentligste resultat er en tilsvarende forsinkelse af en effektiv indsats mod hiv og aids. Men som sideeffekt har sagen skabt en kolossal opmærksomhed om behovet for billigere medicin til ulandenes hiv-smittede. Retssagen startede som en reaktion på en sydafrikansk lov, der ifølge medicinalindustrien ville true dens patenter. Tre år senere sluttede sagen i går med en aftale, der bevarer loven intakt. Men før medicinalindustrien sendte sin advokat i retten for at kaste håndklædet, havde den sikret sig løfter fra Sydafrikas regering, der i betydelig grad indskrænker regeringens mulighed for at købe kopimedicin og bryde patenter. Regeringen har lovet medicinalindustrien, at den vil administrere loven i henhold til internationale handelsaftaler. Det betyder reelt, at regeringen ikke står synderligt meget anderledes, end den ville have gjort uden den omstridte lov. Opblødning Gårsdagens forlig ligner et resultat af opblødning fra begge sider. Sydafrika skrev den omstridte lov på et tidspunkt, hvor landet red på en bølge af international velvilje efter Nelson Mandelas magtovertagelse i 1994. Formålet med loven var det noble at sikre billigere piller til et forarmet sundhedsvæsen gennem udbredt anvendelse af kopimedicin. Men landet fik en hurtig lektion i international magtdemonstration, da USA mødte loven med trusler om handelssanktioner og medicinalindustrien anlagde sin retssag. I lang tid stod USAs regering og medicinalindustrien skulder ved skulder. Men så begyndte aidsaktivister under Al Gores valgkamp om præsidentposten i USA at råbe »Gores grådighed dræber«. Bill Clinton greb ind og erklærede, at USA ikke ville straffe u-lande, der sikrede sig kopimedicin for at afværge en aids-katastrofe. Modtræk Medicinalindustrien blev stadigt oftere beskyldt for at sætte profit højere end hiv-smittedes liv. Som modtræk lovede fem af de største firmaer i maj sidste år FN at sikre u-landene billigere medicin. Men i mange måneder skete der meget lidt. Scenen var derfor sat for en større konfrontation, da de tre års sag mod Sydafrikas regering i begyndelsen af året bevægede sig fra udveksling af dokumenter til en åben konfrontation i retssalen. Meget tyder på, at medicinalindustrien allerede på dette tidspunkt anede, at sagen ville blive en PR-mæssig katastrofe. Allerede i 1999 forsøgte industrien at bruge et ministerskifte i Sydafrikas sundhedsministerium som anledning til at sondere muligheden for et forlig. I stedet kom forliget i går. Ifølge medicinalindustrien skyldes det blandt andet, at verdenssundhedsorganisationen WHO og verdenshandelsorganisationen WTO for nylig har aftalt, at billigere medicin ikke må gå ud over medicinalfirmaernes copyright. Derudover sikrede industrien sig som nævnt betydelige håndfæstninger fra regeringen, før den opgav sagen. Rabatter Sydafrikas regering har på sin side fået en stribe løfter om voldsomme rabatter på aids-medicin ud af den megen opmærksomhed om retssagen. Medicinalfirmaerne har de seneste måneder stået i kø med de tilbud, der aldrig kom sidste år. Regeringens kritikere siger, at de tre års retsopgør samtidig har haft en ikke uvelkommen sideeffekt: Sundhedsministeriet har kunnet holde kravene om medicin til hiv-positive i ave ved at henvise til, at den internationale medicinalindustri havde slæbt regeringen i retten. Regeringens problem er, at den selv med nedsatte priser vil have meget svært ved at betale medicin, læger, sygeplejersker, laboratorieundersøgelser og al den anden infrastruktur, det vil kræve at behandle landets 4,7 millioner hiv-positive. Regeringen vil derfor i den nærmeste fremtid opleve, at gårsdagens sejr får heftige konsekvenser: For få måneder siden var de fleste fattige sydafrikanere villige til at acceptere, at hiv-medicin kun var noget, man hørte om i radioen. Nu ved de, at regeringen har vundet en sag om retten til billigere medicin. Sundhedsministeren vil derfor blive mødt med intense krav om at levere en markant indsats.