Et hold amerikanske embedsmænd forlod fredag Kina efter følsomme forhandlinger om det nødlandede spionfly, som ikke resulterede i meget andet end gensidig pegen fingre ad hinanden. Lederen af den amerikanske forhandlingsdelegation, viceforsvarsminister Peter Verga, oplyste kort før afrejsen fra Beijing, at der ikke er fastsat en dato for en genoptagelse af samtalerne. »I øjeblikket er der ingen forhandlingskøreplan, men vi regner med at høre fra den kinesiske regering«, sagde han til journalister. Som ventet gav de amerikansk-kinesiske forhandlinger onsdag og torsdag ingen afklaring i relation til USAs krav om at få udleveret det spionfly, som den 1. april nødlandede på Hainan Island efter et sammenstød med et kinesisk jagerfly. USA har beklaget hændelsen, hvor den kinesiske pilot omkom, men har ikke villet give en decideret undskyldning. Forsigtig positiv Verga gav dog en forsigtigt positiv vurdering af det hidtidige forhandlingsforløb, hvor de amerikanske forhandlere efter førstedagen truede med at udvandre, efter at Kina angiveligt havde afvist at drøfte en udlevering af spionflyet. »Der var tale om en professionel diskussion ud fra en professionel vinkel«, sagde Verga inden afrejsen fra den kinesiske hovedstad, men antydede på samme tid, at de to parter endnu ikke er kommet reelt i gang med detaljerne i forbindelse med en udlevering af det amerikanske spionfly. »Vi forhandlede ikke, vi havde et møde, og der ligger et stykke arbejde forude«, sagde Peter Verga.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























