Politiken søndag: EU har afslået en ansøgning fra en af medicinalindustriens vigtigste kritikere, den tyske Pharma-Kampagne, om tilskud til at holde øje med virkningerne i udviklingslandene af den ny internationale patentaftale, TRIPS. »Det er sandelig noget, vi kan mærke«, siger Jörg Schaaber fra Pharma-Kampagne, der tidligere har fået tilskud fra EU. »Det drejer sig om 1,8 mio. kr. over tre år, men det er cirka en tredjedel af vores budget. Det, der undrer os mest, er den klare politiske begrundelse for afslaget. Jeg aner ikke, om det er et resultat af medicindustriens lobbyarbejde. Men det er i hvert fald i dens interesse«. Forhistorien er, at de færreste udviklingslande tidligere anerkendte patenter på for eksempel medicin. Nu skal de alle de kommende år som led i TRIPS (Trade Related Intellectual Property Rights) indføre love, der anerkender den slags patenter. Mange udviklingslande har hidtil enten importeret kopimedicin eller selv produceret den. TRIPS har en undtagelsesbestemmelse, så u-lande kan tvinge udenlandske firmaer til at acceptere lokal produktion af kopimedicin eller import fra lande, hvor det er tilladt. Det er den bestemmelse, Sydafrika i sagen mod internationale medicinfabrikker påberåber sig for at få billigere midler mod aids-medicin. »Vores hypotese er, at TRIPS vil fordyre medicin i udviklingslandene. Projektet går ud på at skabe opmærksomhed om problemerne«, siger Jörg Schaaber. Han peger på, at kun fem udviklingslande har opbygget en medicinindustri med egen forskning og udvikling og at blot otte andre har medicinproduktion. »Den tredje verdens afhængighed af medicinindustrien vil vokse på grund af TRIPS«. I afslaget fra EU står der bl.a., at »tilskud på dette område skal følge vores ny linje fra 20. september og ikke bygge på, hvad vi tænkte i 1999! (.) I et andet afsnit står der, at »kommissionen køber ikke, at TRIPS truer udviklingslandes forsyning med livsvigtig medicin. Det er ikke vores politik«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























