Terrorisme for begyndere

Politiken søndag: »Bombefælder er en af de bedste måder til at gennemføre mordet på en fjende, fordi det sætter gerningsmanden i stand til at være langt fra gerningsstedet, når mordet finder sted. Metoden vil også være med til at slette sporene om, hvem der har gennemført mordet. Men en broder bør ikke få lov til at arbejde med bombe-eller minefælder, før han har fået en grundig uddannelse i brugen af sprængstoffer, den elektriske og mekaniske side af bombeattentater. For den første fejltagelse, en broder begår, kan også blive den sidste«. Det er bare en lille uddrag af en håndbog i terrorisme, 'Military Studies in the Jihad Against the Tyrants'. Bogen er fremlagt af anklagemyndigheden i en retssag i New York, hvor en gruppe mænd er tiltalt for at have medvirket til bombeattentaterne mod de amerikanske ambassader i Nairobi i Kenya og Dar-es-Salaam i Tanzania i 1998. Fundet i England Anklagemyndigheden har ikke totalt begrundet, hvorfor håndbogen indgår i bevismaterialet, for bogen blev fundet i Storbritannien hos en formodet tilhænger af den internationale terrorist Osama bin Laden, der menes at været hjernen bag attentaterne, og som nu sandsynligvis skjuler sig i Afghanistan. Den er blevet oversat fra arabisk til engelsk, før den blev fremlagt i sagen, og den giver et indblik i terrortræningen af muslimske ekstremister. Den er på 180 sider og indeholder 18 lektioner i alt fra forfalskninger til hvordan man tæver et gidsel og gennemfører mord. Bogens anvisninger indeholder også bønner, islamisk filosofi og historie i en rabiat fortolkning, der begrunder og retfærdiggør voldelige aktioner som kidnappe fjendens personel, hemmeligheder og våben. Der argumenteres også for, hvorfor det er rigtigt at ødelægge forlystelsessteder og umoralske og syndefulde omgivelser. Det er dog ikke noget, der står højt på listen. Men lektion nummer syv beskæftiger sig med bombeattentater mod ambassader og vitale økonomiske centre. Håndbogen giver også vejledning i, hvordan man bliver et godt medlem af organisationen, og der er mange råd om, hvad man må og ikke må, når man skal infiltrere 'de vantro'. Man må ikke ligne en dybt troende muslim og derfor ikke bære skæg, have sin tandstikker med, bære lang hvid skjorte eller medføre en koran. Der er dog begrænsninger i en rettroendes omgang med de vantro. Bogen noterer, at de lærde er uenige, men den forbyder at gøre noget muslimsk ulovligt som at drikke spiritus eller have seksuel omgang med fjenden. Der er adskillige gode råd om, hvordan man skal integrere sig i fjendeland. En 'broder', som terroristerne kaldes i bogen, bør kun have en identitet, hvor han bor. Det anbefales at leje sig ind i nyopførte lejligheder, hvor beboerne ikke kender hinanden. Lejligheder i stueetagen er de bedste, for det gør det lettere at flygte. I øvrigt skal man overholde lokale love som hastighedsbestemmelser og parkeringsskilte for ikke at komme i kontakt med myndighederne.