Voldsomt israelsk angreb på Gaza

Lyt til artiklen

Israel gennemførte i nat det voldsomste angreb på palæstinenserne under den seneste syv måneder lange konflikt. De israelske styrker angreb fra luften, fra søsiden og på landjorden. Mindst 27 palæstinensere blev sårede. Israelske raketter ramte det palæstinensiske politihovedkvarter i Gaza By og to bygninger, der tilhører palæstinenserleder Yasser Arafats personlige sikkerhedsstyrke "Styrke 17". Det israelske militær ramte mindst 20 forskellige mål i Gaza. Israels premierminister, Ariel Sharon, beordrede angrebet 24 timer, efter at Israel for første gang i fem år bombede et syrisk mål i Libanon. Sharon gav ordren, efter at fem palæstinensiske mortergranater havde ramt den sydisraelske by Sderot, der ligger ca. fem kilometer fra Gaza. Det er første gang siden konfliktens start, at palæstinenserne angriber mål så langt inde i Israel. Mindst 27 såret Palæstinensiske hospitalstalsarbejdere sagde, at mindst 27 mennesker var såret. En endelig opgørelse over sårede er først mulig, når ambulancerne kommer frem til de områder, der tidligt tirsdag var afskåret fra omverdenen på grund af kampe. »Dette er det voldsomste angreb, vi har oplevet«, sagde Muawiyah Hassnein, generaldirektør for en afdeling under det palæstinensiske sundhedsministerium.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her