Højreorienterede militære grupper i Colombia har haft planer om bortføre regeringens fredsmægler, Camilo Gomez, som er involveret i fredsforhandlinger med bl.a. den venstreorienterede gruppe ELN, som menes at holde det danske gidsel Erik Kjærsgård Eriksen til fange. Den colombianske indenrigsminister, Armando Estrada, sagde onsdag ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at truslerne fra de højreorienterede militser er en "betydelig ændring" i gruppen AUCs hidtidige taktik. »Dette er en ændring, der bør udløse alarm blandt colombianerne, fordi det er et forsøg på åbent at konfrontere de legitime nationale myndigheder og ikke blot partisankamp«, sagde Estrada. Det skete, efter at AUCs leder, Carlos Castano, tirsdag sagde, at hans gruppe havde haft planer om at bortføre Gomez under et besøg i AUCs højborg i det nordlige Colombia i sidste uge. Forhandlinger for fred Gomez er i øjeblikket i gang med at mægle fred med ELN og en anden stor venstreorienteret gruppe, FARC, som på det seneste har været i regulære kampe med militære grupper i Bolivar-området. Regeringen har sendt 1500 soldater ind i området for at skabe ro, men ELN kræver regeringstropperne væk, hvis der skal forhandles fred. Erik Kjærsgård Eriksen menes ifølge Udenrigsministeriet i København at være bortført den 13. eller 14. marts, og det menes, at det er ELN, som har bortført danskeren, der arbejder på et EU-projekt nær Colombias hovedstad Bogota.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen