USAs nationalgarde i alarmberedskab

Lyt til artiklen

Lokalmyndighederne i byen Cincinnati i den amerikanske delstat Ohio erklærede torsdag byen i undtagelsestilstand og indførte et natligt udgangsforbud i et forsøg på at kvæle voldsomme optøjer, der har raset i byen, efter at en hvid politimand i lørdags skød og dræbte en ubevæbnet sort bilist. Udgangsforbuddet gælder fra kl. 20.00 til kl. 06.00. I det tidsrum har byens borgere kun tilladelse til at opholde sig udendørs i nødstilfælde, eller hvis de er på vej til eller fra arbejde«, sagde Cincinnatis borgmester, Charlie Luken. Nationalgarde i alarmberedskab Bystyret overvejer samtidig at tilkalde nationalgarden. Siden mandag har byen været plaget af gadeuroligheder, hvorunder forretninger er blevet plyndret, ligesom der er begået omfattende hærværk. Bygninger og biler er sat i brand, mens biler er blevet bombarderet med sten og andet kasteskyts. Den 19-årige sorte Timothy Thomas blev skudt i brystet i en gyde i et overvejende sort kvarter, da han forsøgte at flygte fra den 26-årige betjent Steven Roach. Thomas var eftersøgt for 14 forhold - fra hæleri til at køre i bil uden sikkerhedsbælte. Siden november er fire sorte blevet dræbt af politiet i Cincinnati, der har ca. 300.000 indbyggere, og han er den 15. sorte, der er dræbt af politiet i byen siden 1995. I samme periode har politiet ikke skudt hvide. I forbindelse med optøjerne i byen har politiet foreløbig anholdt 70 personer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her