Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) udtrykte fredag bekymring over det faktum, at hustruen til en af Bosniens mest eftersøgte krigsforbrydere Radovan Karadzic er leder af Bosnisk Røde Kors. »Det er et stort problem, for folk kæder nu Røde Kors i Republikken Srpska sammen med hendes mand«, siger Balthazar Staehelin, der er leder af ICRC i Bosnien. Ljiljana Karadzic blev i 1997 valgt som præsident for Røde Kors i Srpska - den serbiske del af Bosnien - for en anden fireårig periode. Hendes mand - den tidligere bosniske leder Radovan Karadzic - er af Det Internationale Krigsforbrydertribunal sigtet for krigsforbrydelser, men har hidtil undgået anholdelse. 20.000 savnes stadig Staehelin siger, at Ljiljana Karadzic tilstedeværelse som leder i Røde Kors i Srpska "er grund til bekymring" og kan lægge forhindringer i vejen for ICRCs arbejde i området. »Jeg ville beklage det meget, hvis problemet med fru Karadzic og manges bekymring over, at hun er gift med en person, der er mistænkt for krigsforbrydelser, udvikler sig på en måde, så vi ikke finder en løsning på spørgsmålet om savnede i Bosnien«, siger Staehelin. ICRC er involveret i at hjælpe med at opspore de over 20.000 mennesker, fortrinsvis bosniske muslimer, der stadig savnes efter krigen i Bosnien (1992-1995).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























