En filippinsk mand, dømt for at have dræbt en italiensk præst og som angiveligt skulle have ædt den dræbtes hjerne, overgav sig efter 18 dage på flugt mandag til landets præsident Gloria Arroyos nærmeste rådgiver. Norberto Manero, dømt for drabet på Tulio Favali i 1985«, sagde, at han overgav sig uden dramatik til Jesus Dureza efter langvarige forhandlinger. Dureza sagde, at den dømte ville blive ført til militærets sydlige kommando i Zamboango by, hvor han ventes at skulle møde Arroyo tirsdag. Spiste hjerne Manero er tidligere medlem af en regeringstro milits, der blev benyttet af militæret til at jage kommunister og muslimske separatister på den filippinske ø Mindanao, hvor begge oprørsgrupper dyrker hver deres oprør. Vidner har forklaret, at han åd dele af Favalis hjerne i forbindelse med et bizart kannibalistisk ritual. Han stak af fra Saranggani provinsens fængsel i slutningen af marts i bagagerummet på sin advokathustrus bil efter et besøg. Manero sagde, at han flytede, fordi han ønskede at rette offentlighedens søgelys mod de elendige forhold, som fangerne i provinsfængsler opholder sig under. Han sagde, at han ville bede Arroyo om hjælp til at sætte fart på at ændre forholdene for de indsatte, ligesom han ønskede de fangevogtere, der var blevet suspenderet efter hans flugt, skulle genindsættes. Benådet I 1999 skabte det fuore, at den daværende præsident, Joseph Estrada, havde benådet ham. Manero blev året efter atter anholdt, sigtet for en anden drabs- og bortførelsessag i Sarangani provinsen. Han har hele tiden erklæret sig uskyldig i de nye anklager. »Selvfølgelig er jeg interesseret i at få prøvet alle disse anklager mod mig ved retten«, sagde han i et telefoninterview med radiostationen DZBB i Manila.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























