Frygt for ny optrapning af volden i Mellemøsten

Lyt til artiklen

Frygt for en ny optrapning af volden i Mellemøsten, efter at palæstinensere søndag angiveligt skød og dræbte en israelsk soldat. Samtidig truer Israel med nye gengældelseangreb i de palæstinensiske områder. Israelske specialstyrker tog søndag seks medlemmer af Yasser Ararafs sikkerhedsgarde, mens sammenstødene mellem israelske soldater og palæstinensere fortsatte. Fire palæstinensiske teenagere blev sårede. Ifølge øjenvidner blev den israelske soldat dræbt af palæstinensisk geværild nær landsbyen Salem uden for byen Nablus på Vestbredden. Den israelske hær sagde, at en israelsk stilling var blevet beskudt, men gav ingen yderligere oplysninger. Palæstinensere åbnede ild Landsbyboere sagde til nyhedsbureauet AFP, at palæstinenserne havde åbnet ild mod et hus, hvor israelerne var gået i stilling. Kort efter ankom en ambulance, som angiveligt bragte liget af soldaten væk, mens den israelske hær indførte udgangsforbud. Hvis drabet bekræftes er 465 mennesker blevet dræbt siden sammenstødene begyndte i september sidste år. De fleste dræbte - 381 - er palæstinensere. Samtaler i Stockholm EU er pessimistisk over for, hvad der kan opnås i forhold til fredsprocessen i Mellemøsten under samtaler mandag og tirsdag i Stockholm med den israelske udenrigsminister, Shimon Peres. Møderne finder sted i Sverige, fordi landet for tiden har EU-formandsskabet. »For øjeblikket har vi ret til at være pessimistiske. Det er ikke en meget lovende situation", sagde den svenske statsminister, Göran Persson, søndag. »Uden fred (i Mellemøsten, red.) vil vi stå over for en krise med overordentlige politiske og økonomiske konsekvenser, tilføjede han. Inden mødet med Persson skal Peres have samtaler med den svenske udenrigsminister, Anna Lindh.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her