Magtspil i USA om drivhuseffekt

Politiken fredag: En magtkamp i den nye amerikanske regering ligger bag USAs beslutning om at modarbejde den såkaldte Kyoto-aftale fra 1997. Amerikanerne har efter opsigelsen reelt ingen politik, når det gælder den globale opvarmning. Miljøorganisationer protesterer, mens industrien hilser præsident George W. Bush' initiativ velkommen. Miljøminister sat på plads Christine Todd Whitman, chef for USAs miljødirektorat og reelt miljøminister, er blevet sat effektivt på plads af sin chef og bag ham de tunge oliedrenge blandt hans rådgivere og ministre. Miljøorganisationer og europæiske underskrivere af Kyoto-aftalen satte deres lid til Whitman, som flere gange udtalte, at Bush var bekymret over klodens opvarmning og ville leve op til sit valgløfte om at forsøge at reducere CO2-udslippet fra kraftværker. Den holdning gav Whitman udtryk for så sent som for fire uger siden under en konference i Italien. Bush' dobbeltspil Bush spillede imidlertid dobbeltspil, fordi han under valgkampen også signalerede sin modstand mod Kyoto-aftalen ret så kraftigt. 13. marts svigtede Bush også sit valgløfte om at reducere CO2-udslippet fra kraftværker, da han i et brev til fire konservative senatorer redegjorde for sin modstand. Argumenterne imod er, at aftalen skader USAs økonomi, og at de store udgifter ved at indføre en begrænsning af udslippet ikke står i forhold til fordele og indtægter, fordi udviklingslandene ikke er omfattet af Kyoto- aftalen. Desuden kan man heller ikke få den ratificeret i Senatet, som sidste gang stemte aftalen ned med stemmerne 95 mod 0. Præsidenten selv, vicepræsident Dick Cheney og flere andre indflydelsesrige ministre har nære forbindelser til kul- og olieindustrien, som bidrog med store pengesummer til republikanernes valgkamp. Det har heller ikke gavnet miljøsagen i USA, at Bush udnævnte en energiminister, Spencer Abraham, som inden sin udnævnelse gjorde sig bemærket ved at fremsætte et forslag om, at energiministeriet bør nedlægges. Whitmans advarsel Splittelsen i regeringen illustreres af et memorandum, som Whitman sendte til Det Hvide Hus tidligere på måneden. Heri advarede hun Bush om at erklære sin modstand mod Kyoto-aftalen, fordi de fleste industrialiserede nationer betragter den som »det eneste spil i byen« - det eneste sæt regler, verdens lande har at holde sig til. Chefen for miljødirektoratet understregede, at det var uklogt at gå imod aftalen, når man ikke havde noget alternativ. Den nye regering har på mange områder - også når det gælder miljøet - ikke fastlagt sin endelige politik. Det kommer til at gå ud over netop Whitman, som skal deltage i en todages konference i Montreal mellem miljøtopembedsmænd uden at være 'klædt på'. Det eneste, hun kan fortælle deltagerne, er, at USA er imod Kyoto-aftalen og leder efter alternativer. Dem håber USA at have på plads inden næste runde i Kyoto-forhandlingerne i Bonn 16. juli. Stærk industri Amerikansk industri har hele tiden været en stærk modstander af Kyoto-aftalen og hævdet, at den ville pålægge virksomhederne enorme omkostninger. Erhvervsledere hilste regeringens afvisning velkommen. Miljøorganisationer og enkeltmedlemmer af den demokratiske opposition som tidligere vicepræsidentkandidat Joe Lieberman siger, at Bush før valget sagde, at han stod for en »konservatisme med et menneskeligt ansigt«, men at alle nu kan se, at Bush' ansigt udelukkende er dybt konservativt. De beskylder Bush for på miljøområdet at betale sin gæld tilbage til de grupper, som støttede ham under valgkampen og for at give Kyoto-aftalen dødskysset. Bush selv sagde i går, at han vil forklare sine europæiske kritikere - heriblandt Tysklands kansler Gerhard Schröder som var på besøg i Det Hvide Hus - at han vil bidrage til at bekæmpe drivhuseffekten, men ikke støtte en plan, der skader USA.