Den palæstinensiske selvstyremyndighed anklager Israel for at have brugt nervegas og andre forbudte våben i deres kamp mod palæstinenserne. Den palæstinensiske sundhedsminister Riad Zanoun sagde torsdag til nyhedsbureauet Reuters, at selvstyremyndigheden har fremlagt bevis på beskyldningerne over for den amerikansk ledede undersøgelseskomité, der undersøger baggrunden for den aktuelle voldsspiral i Mellemøsten. Blodprøver og ammunitionsrester Under et arabisk sundhedsministermøde i Egyptens hovedstad, Kairo, sagde Zanoun, at palæstinensiske områder er blevet et testområde for nye israelske og amerikanske våben, heriblandt nervegas. »Vi har blodprøver fra dem, som er blevet angrebet med disse internationalt forbudte gasser, og vi har prøver fra ammunition, der angiveligt består af depleteret uran«, sagde Zanoun. Israel afviser Israel har afvist de palæstinensiske anklager om, at de forbudte våben skulle være brugt under sammenstød i den palæstinensiske flygtningelejr Khan Younis i februar. Ifølge Zanoun er prøverne blevet analyseret i både Holland og USA, og resultaterne herfra »viser, at disse missiler er blevet produceret i USA«. Komiteen, der bliver ledet af den tidligere amerikanske senator George Mitchell, undersøger volden i Israel og de palæstinensiske områder, som har kostet mindst 359 palæstinensere, 69 israelere og 13 israelske arabere livet siden september 2000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























