Kosova er blevet arnestedet for terrorisme i Balkan-regionen, og skylden er NATOs og militæralliancens krig mod Jugoslavien i 1999. Det sagde det russiske udenrigsministerium i en erklæring fredag. Udtalelsen kom i anledning af toårsdagen for starten på NATOs krig for at drive de jugoslaviske styrker ud af Kosova og standse Slobodan Milosevics udrensning af etniske albanere fra provinsen. Det russiske udenrigsministerium sagde, at NATOs aktion ikke havde løst regionens mange problemer, men tværtimod forværret dem. Problemet forværret »Missil- og flyangrebene mod Jugoslavien havde intet at gøre med krisen i Kosova. Den ulovlige brug af militær forværrede blot regionens akutte problemer og har ført til endnu mere destruktive konsekvenser i dag«, hedder det videre i den russiske erklæring. Den russiske ledelse kritiserede i bitre vendinger NATOs angreb mod Jugoslavien. Men efter krigen sendte Moskva soldater til Kosova for at deltage i den NATO-kontrollerede fredsbevarende styrke KFOR. Den russiske ledelse har dog hele tiden være kritisk til KFORs fredsbevarende indsats. Moskva siger, at NATOs beskyttelse har gjort Kosova til et sikkert sted for yderliggående albanere, og desuden opmuntret dem til at tvinge den serbiske befolkning ud af Kosova og desuden ladet albanerne udvide deres aktiviteter uden for Kosova. Regeringen i Moskva har skarpt kritiseret og fordømt albanske oprørsgruppers angreb på Serbien og Makedonien i den seneste tid. »De etniske albaneres seneste aktioner i det sydlige Serbien og Makedonien beviser, at Kosova er blevet kilden til ekstremisme og terrorisme i hele regionen«, skriver det russiske udenrigsministerium og føjer til: »Dette er et direkte resultat af NATOs aggression mod Jugoslavien og vestlige landes senere uheldige aktioner i Kosova«. Løfte om støtte til Makedonien Den russiske udenrigsminister, Ivan Ivanov, besøgte Balkan området tidligere på ugen og lovede fuld opbakning til Makedonien og Serbien i deres kamp mod de oprørske etniske albanere. Det russiske udenrigsministerium opfordrede det internationale samfund til at gennemføre hårde modforanstaltninger over de militante albanske grupper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























