EU-tilhængerne i kraftig tilbagegang i Norge

Lyt til artiklen

Nordmændenes opbakning bag EU er i løbet af det seneste år faldet næsten 10 procentpoints. 46,9 procent siger ja til EU-medlemskab i en meningsmåling i marts. I april i fjor var opbakningen til norsk EU-medlemskab så høj som 56,1 procent. Den aktuelle måling viser, at 53,1 procent ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning om norsk medlemskab nu, skriver avisen Aftenposten. Europabevægelsen er af den opfattelse, at den seneste tids fokus på sygdomme blandt dyr i Europa kan have haft betydning for den faldende opbakning til norsk EU-medlemskab. »Men vigtigst er det, at politikerne på ja-siden holder en uhyre lav profil. Der er ingen, der ønsker at skabe konfrontation på EU-sagen«, siger Gunnar Bolstad, der er leder af Europabevægelsen til avisen. Målingen viser, at den typiske ja-siger er en midaldrende mand med en høj indkomst og uddannelse. Han bor i Oslo og Akershus og stemmer typisk på Høyre eller Arbeiderpartiet. Den typiske nej-siger er en kvinde på over 60 år. Hun bor på Vestlandet og har en lav indkomst og uddannelse, et hjem uden computer og stemmer formentlig på Senterpartiet eller Kristelig Folkeparti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her