En israelsk bilist blev i dag alvorligt såret, da han blev ramt af skud fra bevæbnede palæstinensere. Angrebet fandt sted forud for forhandlingerne mellem Israels premierminister, Ariel Sharon, og den amerikansk-ledede komité, der skal undersøge den nu seks måneder lange palæstinensiske opstand. Den israelske hær sagde, at palæstinenserne skød israeleren i brystet, da han i bil kørte på en vej nær den jødiske bosættelse Yitzhar på Vestbredden. Samtidig betegnede Sharon undersøgelseskommissionen som en 'historisk fejltagelse'. Han tilføjede, at han imidlertid ikke har andet valg end at mødes med komitéen, hvis arbejde han er modstander af. Israel og palæstinenserne enedes ved et topmøde i Egypten i oktober i fjor om, at undersøgelseskomitéen skulle etableres. Komitéens medlemmer mødtes med palæstinensernes leder, Yassir Arafat, og Israels udenrigsminster, Shimon Peres, i sidste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























