Israel vil acceptere NATO-tropper

Ehud Olmerts forsvarsminister erklærer, at Israel er klar til at acceptere en fredsstyrke i Libanon - på visse betingelser. - Foto: AP
Ehud Olmerts forsvarsminister erklærer, at Israel er klar til at acceptere en fredsstyrke i Libanon - på visse betingelser. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Israel vil acceptere indsættelsen af en international, fredsbevarende styrke i det sydlige Libanon for at sikre, at Hizbollah forsvinder fra grænseområdet, meddeler Israels forsvarsminister, Amir Peretz. Israels premierminister, Ehud Olmert, har for nogle dage siden afvist forslaget. »På grund af den libanesiske hærs svaghed vil vi støtte indsættelsen af en multinational styrke i det sydlige Libanon med et bredt mandat«, siger Peretz ved et møde med den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier. Skal stoppe smugling af våben Peretz tilføjer, at den foreslåede styrke også skal have til opgave at stoppe indsmuglingen af våben fra Syrien. En talskvinde for forsvarsministeriet siger, at Peretz vil støtte en styrke, der midlertidigt sættes ind i det sydlige Libanon, »indtil den libanesiske hær kan indsættes og operere effektivt«. Peretz foreslår, at styrken skal ledes af NATO. Der er ingen oplysninger om en tidshorisont for en eventuel indsættelse. NATO har ikke hørt noget En NATO-embedsmand siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at der endnu ikke har været drøftelser om en eventuel rolle for forsvarsalliancen. Embedsmanden henviser til tidligere forslag om at udvide den FN-styrke, som i forvejen befinder sig i det sydlige Libanon, frem for at »forsøge at etablere nye strukturer eller involvere andre institutioner«. Israel har tidligere udtrykt skarp kritik af den eksisterende FN-styrke, som israelerne betegner som »en fiasko«. Visse betingelser Vestlige diplomater vurderer, at Israel vil have tilsagn fra europæiske lande om, at en eventuel international styrke får et klart mandat og magt til at holde Hizbollah væk fra grænseområdet. Israel vil også sikre, at Hizbollah ikke griber til våben igen, og at Libanons hær afvæbner gruppen. Drøftelser i gang Ministre fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland, som befinder sig i regionen, har i dag drøftet forslaget med israelske embedsmænd, sagde diplomatiske kilder. En europæisk diplomat siger, at idéen med en multinational styrke er på bordet, fordi »israelerne har indset, at de ikke kan udrydde Hizbollah fuldstændig« og ikke har planer om at besætte det sydlige Libanon igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her