Få balterne med i det europæiske nedrustningsnetværk (CFE) nu. Derved mindskes Ruslands mistænksomhed over for balterne, hvorefter de så om fem til ti år kan få opfyldt ønsket om at komme med i NATO. Det er den opskrift, som fremlægges i en større forskningsrapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut i København. Orlogskaptajn Klaus Bolving har undersøgt årsagerne til, at de tre baltiske lande ikke er med i den såkaldte CFE-traktat og konkluderer i rapporten, at denne mangel kan vendes til noget tillidsskabende. »Hvis man får balterne med i CFE først, så får man en våbenbegrænsning, som giver en sikkerhedspolitisk garanti på, at NATO ikke kan opstille store styrker i de baltiske lande, hvis Rusland kunne frygte noget sådant«, siger Bolving til Ritzau. CFE styrer nedrustning af konventionelle våben og regulerer troppebevægelser i grænseområder. Bolving ser emnet som en slags døråbner for mere positive toner i den betændte debat om eventuelt NATO-medlemskab for Estland, Letland og Litauen. Bolving mener dog, at der i dag ikke kan skabes enighed i NATO om at optage balterne, men han vil ikke afvise, at det kan ske inden NATO-topmødet i efteråret 2002.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























