Bush' korstog er udsat

Politiken tirsdag: Guds tjenere i Guds eget land er skeptiske over for en hjælpende hånd fra USAs præsident George W. Bush. Også selv om hånden er fyldt med grønne dollarsedler, og kirkerne og religiøse velgørenhedsorganisationer skal bruge pengene til at hjælpe samfundets svage og overtage en stor del af forbundsstatens sociale arbejde. Under valgkampen talte Bush om, at han står for en »konservatisme med et menneskeligt ansigt« og et samfund, »der anerkender troens kraft«. Han ønskede derfor, at kirker, moskeer, synagoger og religiøse velgørenhedsorganisationer i løbet af de næste 10 år skal varetage mange af forbundsstatens sociale opgaver. Trosbaserede sociale programmer skulle for eksempel tage sig af aktiviteter for børn efter skoletid, fanger, narkomaner, arbejdsløse og fattige. Som en af sine første embedshandlinger efter indsættelsen 20. januar nedsatte Bush den institution, som skulle distribuere pengene og fordele opgaverne. Initiativet stødte straks på modstand hos borgerretsgrupper, der frygter, at adskillelsen mellem stat og kirke nedbrydes. Bush' forslag møder nu også kritik fra uventet hold: konservative religiøse ledere som Pat Robertson og Jerry Falwell. Menighedernes ledere frygter, at kirkerne vil blive korrumperet og styret af lovparagraffer, og at obskure sekter som Scientology-kirken og Moon-bevægelsen vil blive belønnet af staten og i stand til at rekruttere flere tilhængere. Foreløbig har Det Hvide Hus måttet indse, at forslaget ikke kan gennemføres i øjeblikket. Don Eberly, vicedirektør for regeringens institution Faith-Based and Community Initiatives, indrømmer over for avisen Washington Post, at man udsætter at fremlægge et lovforslag i Kongressen. Han erkendte, at forslaget må justeres på flere områder. Eberlys chef, John DiIulio, hævder derimod, at der ikke er tale om forsinkelser, og at man følger den vedtagne tidsplan. Præsident Bush har lagt en masse prestige i projektet, og han fastslog da også over for avisen USA Today, at forslaget vil blive gennemført. Bush er også overbevist om, at det ikke nedbryder grænsen mellem stat og kirke: »Jeg er sikker på, at det (forslaget, red. ) er fornuftigt og inden for forfatningens retningslinier«.