Svært bevæbnede muslimske fundamentalister har dræbt mindst 17 mennesker i Algeriet inden for de seneste dage i en ny bølge af vold og terror. En mand og hans gravide kone blev skudt og dræbt, inden deres to børn blev hugget ihjel med knive i byen Boumedfaa syd for hovedstaden Algier. Tidligere på ugen blev 13 yderligtgående muslimer dræbt under en blodigt sammenstød med sikkerhedssoldater i byen Jijel 300 kilometer syd for hovedstaden. Under aktionen opdagede sikkerhedsstyrkerne ligrester af yderligere 20 omkomne ekstremister. Hvornår, de var omkommet, vides ikke, men myndighederne tror, at de er dræbt af rivaliserende grupper. Algeriets yderliggående muslimer har i årevis kæmpet mod militærstyret i Algier, men i den senere tid er der opstået intern splid blandt fundamentalisterne.
Mindst 17 dræbt efter ny vold i Algeriet
Lyt til artiklen