FN frygter, at der vil udbryde en ny krig på Balkan. FNs særlige udsending på Balkan, Jiri Dienstbier, sagde lørdag, at de etnisk albanske oprøreres kamp flere steder på Balkan truede med at antænde en ny krig i regionen. »Der er frygt for en ny krig på Balkan. Mit ønske er, at det internationale samfund snart vil få øjnene op for, hvad der virkelig foregår«, sagde Dienstbier, der lørdag besøgte den nordlige, serbiske by Novi Sad. Han tilføjede, at partisanernes krig var styret af ideologi. Og at deres mål var at skabe et Storalbanien. Dienstbier sagde endvidere, at det internationale samfund tog grueligt fejl, hvis det troede, at de forskellige oprørsgrupper kun forsøgte at beskytte folk i området, ligesom først antaget i Kosova.
FN frygter ny krig på Balkan
Lyt til artiklen