Ekstrem varme har lagt sig som et dræbende tæppe over Europa. I en række lande har tab af menneskeliv været resultatet af en sommer, der sine steder er rekordhed. Værst ser det ud i Frankrig, hvor 22 personer - deriblandt en 15 måneder gammel baby - har måttet bukke under. Holland, Tyskland og Spanien er mildere ramt - men stadig ramt. Alle tre steder er to døde. Varmerekord i Prag Men varmen er også ekstrem. I Rhônedalen i Frankrig har temperaturen rundet 38 grader, hvilket vil fortsætte de kommende dage. Dog kommer situationen næppe så meget ud af kontrol, at katastrofen fra 2003, hvor over 15.000 omkom i heden, gentager sig. Tjekkiets hovedstad Prag har slået en 141 år gammel varmerekord, og Italien og Kroatien kan se frem til det samme her i weekenden. Drik vand Madrid og London? Samme historie. Her sveder man også med op mod 40 graders varme. Ikke overraskende er rådene fra myndighederne disse: Bliv i skyggen og drik vand. I spandevis.
Hedebølgen kræver ofre
Lyt til artiklen