Politiken torsdag: Spiren til en ny krig på Balkan dukkede i går op af den frosne jord langs grænsen mellem Kosova og Makedonien. Albanske oprørere mod makedonsk »statsterror« udkæmpede i aftes voldsomme ildkampe med makedonske sikkerhedsstyrker i og omkring Tetova, landets næststørste by. Otte personer, to makedonske politiofficerer og seks albanere meldes dræbt. Mindst 1. 150 flygtninge fra Makedonien kom i går over grænsen til Kosova for at undslippe kampene, oplyste flygtningeorganisationer i aftes. Ifølge Reuters var der i går lange køer af biler foran tankstationerne, hovedsageligt familier på vej mod Kosova. »De tyske tropper, der kontrollerer den del af Kosova, der ligger nærmest Tetova, er sat i alarmberedskab. Det er den værst tænkelige udvikling, vi her ser. Ingen ser ud til at have kontrol med noget som helst«, sagde en vestlig diplomat i Kosovas hovedstad, Pristina. »NATO har trådt alvorligt i nælderne«, siger Arber Vlahiu, kosovaalbansk redaktør og kommentator. »De har givet de serbiske soldater, anført af den general Pankovic, der var øverstkommanderende for de serbiske tropper i Kosova i 1998-99, lov til at rykke ind i den demilitariserede zone. Det er en rød klud for de nationalistiske albanere. Nu er kampene så flyttet fra grænseområdet nord for Skopje mod vest til området omkring Tetova. Situationen er ude af kontrol«, siger han. I går morges rykkede serbiske soldater, overvåget af observatører fra EU, ind i den sydligste del af den fem kilometer brede sikkerhedszone, der adskiller Kosova fra Serbien. Den makedonske præsident, Boris Trajkovski, sagde i går, at stabiliteten i landet og hele regionen var i fare. Den amerikanske ambassadør i Albanien, Joseph Limprecht, fordømte volden fra de albanske ekstremister og sagde, at de burde isoleres og nedkæmpes så hurtigt som muligt. 1. SEKTION side 9.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























