Mange børn blandt ofrene i flyulykke

Lyt til artiklen

Selv ikke børnene blev skånet i nattens russiske flyulykke. Ifølge nyhedsbureauet AP var der 'mange' børn blandt mindst 124 omkomne i Irkursk lufthavn i Sibirien. Blandt den 201 mennesker store passagerliste var der 14 børn under 12 år. Andre kilder peger på op mod 137 dræbte. Ulykken skete, da et Airbus-fly af typen A-31 gled af den regnvåde startbane og ramte en bygning, hvorefter den eksploderede to gange. Aktuelle tv-billeder viser, at det kun er den blå-hvide hale på flyet, der stadig er genkendelig. Resten er begrænset til vragrester. Heltegerning reddede 10 I første omgang overlevede 68 mennesker, deriblandt en 10-årig pige, hvis tilstand stadig er kritisk. Det samme er tilfældet med flere andre børn. En stewardesse, Viktoria Zilberstein, fik åbnet flyets bageste nødudgang, hvorefter folk ombord kunne undslippe flammerne. Zilbersteins aktion reddede 10 mennesker - dog ikke hende selv. Hun døde ifølge rapporter ombord. Præsident Vladimir Putin var tidligt ude og give kondolencer til ofrene og deres familier. Mange af dem er taget til Domodedovo-lufthavnen i Moskva, hvor der er etableret et midlertidigt krisecenter.¨ Sort historie Nattens ulykke føjer endnu et kapitel til den snart sorte historie om Irkutsk lufthavn. På 12 år er fire fly styrtet ned i Irskutsk. I maj døde 113 mennesker, da et fly - også af mærket Airbus - styrtede ned ved Sortehavets kyst. Tilsvarende mistede 70 mennesker livet i 1994, da endnu en Airbus faldt ned over den sibiriske by Novokuznetsk. Dengang var hovedårsagen dog, at pilotens teenagesøn havde forstyrret så meget i cockpittet, at flyet kom ud af kontrol.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her