EU giver millionstøtte til det danske arbejdsmarked

Lyt til artiklen

EUs arbejdsmarkedskommissær, Anna Diamantopoulou, godkendte mandag den danske arbejdsmarkesdstyrelses ansøgning til det såkaldte Equal-program. Dermed sender hun i perioden 2001-2006 cirka 223 millioner kroner (29,9 mio. euro) til Danmark som hjælp til at forbedre det danske arbejdsmarked. Pengene skal bruges til at hjælpe dem, der selv efter den dykkende danske arbejdsløshed i Danmark i den sidste halvdel af 1990erne stadig står uden job. Indvandrere i centrum Det er først og fremmest indvandrere og deres efterkommere, der fokuseres på, men der er også øremærket støttekroner til marginaliserede grupper som for eksempel handicappede. Der skal også gøres en ekstra indsats for at nedbryde barrierer mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Den danske stat bidrager med et tilsvarende beløb til en pulje, der med lidt hjælp fra den private sektor når op på cirka 446 millioner kroner. Pengene uddeles i efteråret efter en ansøgningsrunde til forskellige 'Equal'-projekter. Projekterne skal have flere partnere. For eksempel kan en kommune gå sammen med en græsrodsbevægelse, en skole og en fagforening for at skaffe flere med udenlandsk baggrund i arbejde. 'Equal' er et samarbejde på tværs af EU-lande, som arbejder mod forskelsbehandling og ulige muligheder for adgang til arbejdsmarkedet. Pengene stammer fra EU»s socialfond.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her