Israels regering favner bredt

Politiken torsdag: Den højreorienterede Likud-leder i Israel, Ariel Sharon, blev onsdag aften Israels nye premierminister. Det skete, da det israelske parlament, Knesset, godkendte Sharons regering, der består af 26 ministre fra i alt syv forskellige partier. Regeringen, der har 73 af parlamentets 120 mandater bag sig, dækker et bredt politisk spektrum fra det venstreorienterede Arbejderparti til det ultraortodokse Shas-parti og små nationalistiske partier. En måned og en dag efter at de israelske vælgere med stor overbevisning valgte Likudlederen Ariel Sharon til posten som israelsk ministerpræsident, blev valget i nat en realitet. Ariel Sharon, hans 26 ministre og over 10 viceministre trådte i aftes til ved en kort edsaflæggelsesceremoni i Knesset. Koalitionen har over 70 af Knessets 120 medlemmer bag sig. Den forholdsvis langvarige koalitionsdannelse har givet såvel israelere som omverdenen tid til at vænne sig til tanken om, at en af Israels gennem tiden mest kontroversielle politikere nu er landets leder. Turbulent tid Sharon træder til i en turbulent tid. Den nu fem en halv måned lange palæstinensiske intifada har ikke kun kostet menneskeliv på begge sider, men har også de facto nedbrudt fredsprocessen, som i 1993 blev indledt med Osloaftalen. Processen var baseret på en gradvis opbygning af gensidig tillid mellem israelere og palæstinensere. Den oprindelige køreplan er i de forløbne syv år blevet forsinket adskillige gange, men den sidste voldsbølge har nu nedbrudt enhver form for tillid mellem parterne. Såvel på det politiske som på det folkelige plan. På trods af voldsomme protester især fra den såkaldte fredsfløj i den afgående regering er det lykkedes Ariel Sharon at få Arbejderpartiet med i sin nationale samlingsregering. Topposten som udenrigsminister har han givet den tidligere ministerpræsident Shimon Peres, der både nationalt, regionalt og international betragtes som fredsprocessens fader og mest hårdnakkede fortaler. I et interview til det britiske Sunday Times i søndags sagde Shimon Peres utvetydigt, at han hurtigst muligt vil mødes med Yassir Arafat og forsøge at få fredsprocessen på ret køl igen. Peres vil ikke - i modsætning til Ariel Sharon - vente på, at volden ophører. Shimon Peres vil ikke sidde med hænderne i skødet, mens ofrenes antal vokser. Tung højrefløj Modsat har Ariel Sharon også en tung højrefløj i sin nye regering. Både i hans eget Likud-parti, i visse dele af det sefardisk ortodokse Shasparti og i de to immigrantpartier Israel Bealiya og Israel Beitenu, der alle er med i regeringskoalitionen, er der markante holdninger imod nogen form for indrømmelser over for palæstinenserne. I hvert fald ikke så længe der er daglige snigskytteangreb og skyderier på Vestbredden og i Østjerusalem og skyderier imod jødiske bosættelser. »Jeg føler ansvaret hvile tungt på mine skuldre, især i denne periode«, sagde Ariel Sharon i går, men tilføjede, at han er overbevist om, at han og hans kolleger i Israels nye regering vil vide at give »det bedste svar på de farer, Israel står over for«. Står over for et valg Fra palæstinensisk side er man heller ikke endnu klar over, hvad man skal forvente af den nye israelske regering. »Den nye israelske regering står over for et valg mellem at fortsætte dialogen med palæstinenserne eller at fortsætte sin belejringspolitik, der truer med at presse situationen til yderligere eskalation,« sagde Yassir Arafats talsmand Nibil Abu Rudainah. Det kan reelt gå begge veje. Ansvaret ligger først og fremmest hos Ariel Sharon.