Det jødiske samfund i Østrig meddelte torsdag, at det vil lægge sag an mod frontfiguren for det højrepopulistiske Frihedsparti, Jörg Haider, på grund af dennes påståede anti-semitiske udtalelser under en igangværende valgkamp i Wien. Ariel Muzicant, der er overhoved for det jødiske samfund i landet, sagde, at 24 jødiske ledere var nået til enighed om at retsforfølge Haider, der tidligere har vakt international opmærksomhed med fremmedfjendtlige udtalelser. Haider sagde under et valgmøde forud for delstatsvalget i Wien 25. marts, at han ikke »forstod, hvordan nogen med navnet Ariel kunne have så beskidte hænder«. Ordspillet på det velkendte vaskepulver og den jødiske leders fornavn er ifølge det jødiske samfund anti-semitisk, fordi det referer til nazisternes propaganda om jøder 'som beskidte'. Kritikken er rettet mod gælden »Jeg ved ikke, hvornår retssagen vil komme i stand. Vores advokater tager sig af det«, sagde Ariel Muzicant torsdag. Han tilføjede, at Haider »praktisk talt åbent bruger anti-semitisme i sin valgkamp«. Haider har forsvaret sin bemærkning ved at sige, at mennesker af jødisk afstamning ikke er immune over for kritik. »Kritikken var rettet mod den gæld, som det jødiske samfund har oparbejdet. Det har ikke noget at gøre med anti-semitisme«, siger Haider i et interview med det østrigske nyhedsmagasin Format. Sagen kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er fokus på Haiders og Frihedspartiets valgkamp, hvor spørgsmål omkring mindretal og udlændinge er blevet gjort til et hovedtema.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























