Politiet i Dublin og hærens bombeeksperter er blevet hastetilkaldt til Dublin Lufthavn for at undersøge bombetruslen. Alle passagerer og personale blevet evakueret i dele af lufthavnen, mens al trafik er dirigeret væk fra lufthavnen, bekræfter lufthavnens talsmand, Vincent Hall. Ingen ved endnu, om der rent faktisk er en bombe i tasken, skriver Reuters. »Det ser ud til, at en mand gik ind i ankomsthallen og sagde, han havde en anordning i en taske, men ingen har naturligvis endnu fået undersøgt, hvad der er i tasken«, siger hærens talsmand, Sean O Fatharta til Reuters. Manden er blevet arresteret, bekræfter irsk politi, men de oplyser ellers ingen detaljer. Flytraffik delvist indstillet En talsmand fra lufthavnen siger, at fly stadig lander i lufthavnen, men at der ikke længere er nogen adgang til terminal-bygningen. Man har indtil videre indstillet alle flyrejser fra lufthavnen. Dublins internationale lufthavn, der ligger nord for hovedstaden, er Irlands travleste lufthavn. Mere end 18 millioner passagerer passerede gennem den sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























