FN: Eritrea sinker fredsproces på Afrikas Horn

Lyt til artiklen

Udstationeringen af 4200 fredsbevarende soldater, heriblandt over 300 danskere, i en stødpudezone mellem Etiopien og Eritrea bliver forsinket, fordi eritreanske tropper fortsat befinder sig i området. Det mener FNs Mission i Etiopien og Eritrea (UNMEE), oplyste FNs generalsekretærs talsmand torsdag. Tropperne skulle have været trukket ud af zonen den 3. marts i henhold til fredsaftalen mellem de to lande. En to år lang grænsekrig mellem nabolandene sluttede i juli i fjor. Klager fra Eritrea UNMEE har bekræftet, at de etiopiske tropper har rømmet området, men der er fortsat 'en betydelig tilstedeværelse' af eritreanske soldater. Eritrea klager samtidig over, at FN har ændret på zonens omfang for at 'formilde' Etiopien. FN-soldaterne skal ifølge aftalen være til stede i zonen, mens internationale eksperter foretager en ny grænsedragning mellem landene. De eritreanske myndigheder har meddelt UNMEE, at de eritreanske troppers fortsatte tilstedeværelse i stødpudezonen er en protest mod ændringer i forhold til det oprindelige landkort. Ifølge en erklæring går stødpudezonen 10-15 kilometer ind i suverænt og hidtil uomtvistet eritreansk område i den sydlige og østlige del. UNMEE forsvarer sig med, at ændringen skyldes forskellige skalaforhold på landkort, og tilføjer, at stødpudezonen ikke nødvendigvis svarer til en endelige grænse mellem landene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her