EU-modstand mod svensk flygtningeforslag

Den svenske regerings forslag om at indføje en humanitær klausul i EUs nye skrappere love mod menneskesmugling møder modstand i det øvrige EU. De fleste EU-lande ønsker betydeligt hårdere straffe, end den svenske regering gør. EUs justits- og indenrigsministre skal i næste uge diskutere et forslag om fælles regler for, hvordan man straffer bagmændene bag menneskesmugling. Reglerne skal rette sig mod de personer, som hjælper udlændinge med at komme illegalt ind i det forjættede EU. Strid om klausul Et tidligere fransk forslag, som går ud på, at folk, der skjuler flygtninge af humanitære grunde, skal kunne straffes, har mødt hård kritik. Omvendt foreslår den svenske regering, at den, som skjuler en flygtning uden gyldige papirer, ikke skal risikere straf, hvis handlingen ikke sker med personlig vinding for øje. Hvis man aktivt hjælper nogen hen over grænsen til EU, skal det derimod som udgangspunkt være strafbart uanset, hvor humanitært formålet måtte være, men også her foreslår svenskerne, at landene frivilligt skal kunne indføre en 'humanitær klausul', der i visse tilfælde gør det straffrit at smugle mennesker, hvis det sker af humanitære grunde. Hårdere straffe Men også det svenske forslag møder nu kritik. I første omgang fik det ganske vist støtte fra de fleste andre EU-lande, men nu bakker flere lande med Storbritannien i spidsen baglæns. De mener, at netop det svenske forslags bestemmelse om muligheden for at indføre en 'humanitær klausul' åbner for alt for omfattende undtagelser. Derudover ønsker mange af EU-landene et betydeligt hårdere strafniveau, end svenskerne foreslår. Ifølge det svenske forslag skal den hårdeste straf for flygtningesmugling være otte års fængsel. I dag er den hårdeste straf for den slags forbrydelser i Sverige og Danmark kun på fire års fængsel. Men Storbritannien ønsker en straframme på mindst 10 års fængsel.