Dommer hæver argentinske bødlers amnesti

Politiken lørdag: En argentinsk dommer satte i denne uge en streg over den lov om amnesti, der har beskyttet hundredvis af soldater, der er anklaget for tortur, mord og kidnapning under Argentinas militærjunta fra 1976 til 1983. Vejen er banet for en hel bølge af retssager. Forbundsdommer Gabriel Cavallo udtalte i sin banebrydende dom, at immunitetslovene er i strid med forfatningen, fordi de bryder med internationale menneskerettighedstraktater, som Argentina har underskrevet. Immunitetslovene forhindrer retsforfølgelse af alle andre end højtstående officerer i militærjuntaen, der styrede Argentina under landets 'beskidte krig' mod formodet venstreorienterede systemkritikere. 'Beskidt krig' Dommen er umiddelbart relevant for 11 tidligere officerer i en af Cavallos sager, der drejer sig om et par og deres otte måneder gamle datter, der blev kidnappet og myrdet. Men juridiske eksperter i Argentina mener, at dommen kan danne præcedens for hundredvis af andre sager, der er relaterede til flere end 10.000 systemkritikere og andre borgere, som forsvandt eller blev myrdet under den 'beskidte krig'. Selvom lederne af militærjuntaen blev stillet for retten og idømt fængselsstraffe i begyndelsen af 1980erne, foranledigede en gruppe på cirka 400 lavere rangerede officerer, der er mistænkt for at deltage i overgreb, en række opstande senere i årtiet. De blev kaldt 'De Malede Ansigter' (Carapintadas), fordi de dækkede deres ansigter med støvlefedt, og disse oprørske officerer tvang regeringen i det spirende demokrati til at gennemføre to love om amnesti i 1986 og 1987. I de senere år er centralt placerede juntamedlemmer og 30 underordnede blevet stillet for retten på baggrund af anklager om, at de deltog i kidnapning af systemkritikeres børn. Systemkritikerne blev tilbageholdt under graviditeten, og en sådan forbrydelse er ikke dækket af amnestilovene. Bred retsforfølgelse Det har givet menneskerettighedsadvokater blod på tanden, at Chile har forsøgt at retsforfølge den tidligere diktator, general Augusto Pinochet, og at militæret spiller en stadig mere svækket rolle i landets politik. Advokaterne er derfor begyndt at presse på for en bredere retsforfølgelse ved andre overgreb på menneskerettighederne under den 'beskidte krig'. »Dette er et stort skridt i retning af at afskaffe straffrihed i Argentina og af at fjerne den skamplet på vort samfund, der fortsætter med at kaste en skygge over vort retssystem«, siger Horacio Verbitsky, der er bestyrelsesmedlem ved Menneskeretscenteret for Jura- og Samfundsstudier. Verbitsky sagde, at gruppen øjeblikkelig ville lægge pres på myndighederne for at få optaget mindst to nye sager, herunder to franske nonners og en ung fransk-argentinsk kvindes forsvinden. Gruppen vil også lægge sag an mod den nuværende hærchef, general Ricardo Brinzoni, der er blevet anklaget for at se gennem fingre med overgreb på menneskerettigheder i slutningen af 1970erne. »Det er hverken til gavn for mennesker eller samfund, at forhold, der er så smertefulde som Argentinas, stadig ikke er blevet bragt i orden næsten 30 år efter. Så alt, hvad der kan bidrage til en hurtig opklaring af disse handlinger og ansvaret for dem, vil være sundt for fremtiden«, siger forsvarsminister Horacio Jaunarena. Jaunarena beklædte også embedet, da amnestilovene blev vedtaget. Militæret vil uden tvivl appellere den aktuelle dom, og en iagttager mener, at sagen måske vil nå helt til højesteret. Men risikoen for en ny opstand anses for at være lille. Selvom nogle få og meget kendte officerer, der menes at have deltaget i den 'beskidte krig', som Brinzoni stadig er aktive i militæret, er langt størstedelen af de anklagede officerer gået på pension.