Bush erklærer krig mod New York Times

»Afsløringen af dette program er skændigt«, siger George W. Bush. - Foto: AP
»Afsløringen af dette program er skændigt«, siger George W. Bush. - Foto: AP
Lyt til artiklen

George W. Bush er stærkt utilfreds med en række artikler, der har været bragt i New York Times, Los Angeles Times og Wall Street Journal om USA´s hemmelige overvågning af bankforhold. Aviserne afslørede på baggrund af oplysninger fra embedsmænd i den amerikanske regering, at USA skaffede sig adgang til økonomiske oplysninger fra en enorm international database og brugte dem til at undersøge banktransaktioner mellem tusindvis af amerikanere. 'Skade på USA' »Det har gjort stor skade på USA, at nogen har lækket oplysninger om programmet, og at aviser har offentliggjort oplysningerne«, siger George W. Bush. Han fastslår, at afsløringen af programmet har »gjort det sværere at vinde krigen mod terror«. Der blev givet grønt lys for overvågningen i ugerne efter terrorangrebet 11. september 2001, og den amerikanske regering betragtede ifølge New York Times programmet som et helt nødvendigt værktøj i terrorefterforskningen i og uden for USA. Ifølge embedsmænd har det bidraget til tilfangetagelsen af den mest eftersøgte al-Qaeda leder i Sydøstasien. Styret af CIA Programmet har været styret af CIA under finansministeriets tilsyn, og det har angiveligt været begrænset til opsporing af pengeoverførsler fra eller til folk, der er mistænkt for at have tilknytning til al-Qaeda. »Kongressen blev orienteret, og alt hvad vi har gjort har været lovligt«, siger Bush: »Man forsøger at følge pengene. Og det er præcis, hvad vi har gjort«. Diskuterede artikler med redaktører Talsmand for det Hvide Hus, Tony Snow, siger, at det er op til det amerikanske Justitsministerium at afgøre lækken skal efterforskes. »New York Times og andre nyhedsorganisationer burde tænke længe og grundigt over om offentlighedens ret til vide besked bør tilsidesætte andres ret til at leve«, siger Tony Snow. Inden artiklerne blev bragt, henvendte Bush-administrationen sig til aviserne og bad redaktørerne om ikke at bringe historien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her