Han giver sit liv for billigere medicin

Politiken mandag: Zackie Achmat overvejer sommetider, om hans krop kan håndtere den kolossale rolle, han har givet sig selv i Sydafrikas kamp mod aids og de internationale medicinalfirmaer. Som formand for landets mest aggressive kampagne for behandling af hiv-positive er han konstant optaget af at udtænke nye måder at synliggøre de enorme dilemmaer i et land med 4,3 millioner smittede og alt for få penge til at behandle dem. Mens hovedet er sendt på konstant overarbejde, slås Achmats krop mod virussen. En overgang gav han organismen hjælp med den slags kombinationsmedicin, der i rigere lande holder liv i hiv-positive. Men Achmat er nu på en slags sultestrejke. Aktivisten i hans hoved har nægtet patienten i hans krop at tage medicinen, indtil den er tilgængelig for alle. Ikke råd til medicin »Det er vigtigt for mig, fordi vi ikke kan have, at folk dør, blot fordi de er fattige. Jeg havde en kusine, der døde i december. Og hvis mine brødre fik hiv, ville de ikke have råd til medicinen. Jeg kunne kun betale den, fordi mine venner hjalp mig«, siger han. »Jeg har haft en række følgesygdomme som udslæt og lungebetændelse, og for nylig har jeg haft langt mere diarre end normalt. Sommetider føler jeg mig meget syg og meget bange. Men det får mig kun til at kæmpe hårdere«. Under medicinalindustriens retssag mod Sydafrika vil Zackie Achmat og hans organisation TAC (Treatment Action Campaign - kampagnen for behandling) for en gangs skyld bakke op bag sit lands regering. Sidste år var Achmat i voldsomme skænderier med præsident Thabo Mbeki, der satte spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem hiv og aids. Mbeki genoplivede dermed en debat, der midt i 1990erne døde næsten ud i USA og Europa. Præsidenten fløj en gruppe amerikanske forskere - de såkaldte dissidenter eller afvigere - til Sydafrika, hvor de offentligt fik lov at sige, at hiv ikke nødvendigvis fører til aids. Zackie Achmat svarede igen: »Hiv-positive som jeg vil have lov at dø med værdighed og regeringens anerkendelse af, vi bliver dræbt af en sygdom«. Det var ment som en bredside mod fornægtelsen helt op i samfundets øverste lag og den udbredte opfattelse, at folk med aids 'selv har været ude om deres ulykke'. Afholdenhed »Aids betragtes stadig som en sygdom, der hænger sammen med sex. Og fordi vi alle forventes at være jomfruer og leve i total afholdenhed, risikerer du at blive stemplet som et dårligt menneske, hvis du indrømmer noget som helst andet«, siger Achmat. Zackie Achmat er derfor en ud af en amputeret håndfuld af kendte personer, der åbent erkender at have hiv. »Folk tæt på regeringen tør ikke tale om det. De eneste, der kommer frem, er mennesker, der intet har at tabe: de fattige«, siger han. Ackmat mener, at billig medicin og adgangen til behandling er en af de få veje til den åbenhed, der er afgørende for kampen mod aids. I mellemtiden har TAC forsøgt at nedbryde tabuet ved at trykke T-shirts, der i store bogstaver siger 'HIV'. »Vi opfordrer folk til at gå med dem, hvad enten de er hiv-positive eller ej, for at skabe åbenhed. Det er på mange måder som den danske konge, der under den tyske besættelse bar en gul jødestjerne. Det var en af de ting, der inspirerede os«, siger Achmat. Foreløbig har TAC uddelt 17. 000 T-shirts, og efterspørgslen er stadig større end organisationens pengekasse. Achmat vandt i fredags en stille sejr i kampen for kopimedicin, da Sydafrikas medicinnævn tillod ham og TAC at uddele billige tabletter mod hiv-relaterede svampeinfektioner, som Achmat importerede fra Thailand. Nævnet anerkendte, at medicinen er sikker nok. Men Achmat vil stadig blive tiltalt for ulovlig import. For Achmat handler denne uges retssag om et opgør med den slags tvetydige budskaber og om betingelsesløs adgang til medicin, som både hans hårdt prøvede krop og Sydafrika har råd til.