Israels to alleryderste højrepartier vil indgå i Ariel Sharons nye regering. Partierne vil tilsammen få tre ministerposter, oplyser den israelske hærs radio fredag. Desuden kommer yderligere tre af den snart tidligere premierminister Ehud Baraks ministre til at sidde i hans efterfølger Sharons kabinet. Arbejderpartiets centrale udvalg stemte fredag på de kandidater, de ønsker skal repræsentere partiet i kabinettet. Sharon har nemlig tilbudt Arbejderpartiet en række nøgleposter i den nye samlingsregering. Det lader nu til, at den afgående viceforsvarsminister, Ephraim Sneh, der tabte til Baraks kommunikationsminister, Benyamin Ben Eliezer, tidligere fredag, bliver transportminister. Han var den, der fik flest stemmer blandt de seneste tre kandidater, og han kunne vælge mellem jobbet som minister for transport, handel og industri, videnskab eller sport og kultur. Men der hænger mest prestige ved jobbet som transportminister. Derudover regner man med, at Matan Vilnai, den nuværende videnskabs- sports- og kulturminister, vil vælge jobbet som handels- og industriminister. Vilnais nuværende job vil gå til Dalia Yithzhik, der nu arbejder som miljøminister.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.