År 2075: varme, regn og storme

Det danske klima i 2075 står på fire grader varmere luft og overfladevand, 30 procent mere regn og hyppigere storme. Konsekvenserne af det kan blive fortsat iltsvind i de indre danske farvande, færre arter og et anderledes østersøfiskeri, hvor især den vigtige torsk kan komme til at spille en markant mindre rolle end i dag. Det fremgår af et notat fra Skov- og Naturstyrelsen. Notatet bygger ifølge kontorchef Anton Beck fra styrelsens hav- og råstofkontor på de hidtil mest grundige analyser af, hvilke konsekvenser et ændret klima kan få for de indre danske farvande og Østersøen. Bag arbejdet står forskere fra en række institutioner - blandt andet Dansk Hydraulisk Institut, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Københavns Universitet. Anton Beck påpeger, at beregningerne giver et billede af, hvilken karakter problemet har. Der er stadig masser af usikkerhed, men Skov- og Naturstyrelsen mener, at konsekvenserne for flora og fauna kan være så store, at de som et minimum bør »indgå i en risikovurdering«. Miljø- og energiminister Svend Auken (S) siger, at der kan blive behov for nye vandmiljøplaner, når Vandmiljøplan II er gennemført om få år. Derudover erkender Svend Auken, at der er behov for mere forskning i konsekvenserne af et ændret klima, ligesom Danmark trænger til en diskussion om tilpasning til et ændret klima. Hvis forskerne får ret, skal blandt andre fiskerne i de indre danske farvande og Østersøen tilpasse sig en ændret fordeling mellem fiskearterne. I dag dominerer torsk, sild og brisling, men alle tre arter, der udgør solide indtægtskilder for fiskeriet i Østersøen, lever på kanten af knivskarpe økologiske balancer. De har simpelt hen stress allerede nu, vurderer forskerne. Skov- og Naturstyrelsen opsummerer, at de varmere og ferskere tilstande i Østersøen »kan være skæbnesvangre« for torskens evne til at formere sig i området. Alt behøver dog ikke udvikle sig til det onde. På plussiden kan tælle, at andre arter vil nyde godt af ændrede levevilkår, når de større mængder nedbør får ferskvandet til at strømme mere hastigt ud i Østersøen fra Danmark, Sverige, Finland, Rusland, Baltikum, Polen og Tyskland. Vurderingen er, at afstrømningen alene fra Danmark på 30 procent ekstra nedbør vil blive på ekstra 50 procent. Måske hundekoldt Forskerne tvivler ikke på, at kombinationen af mindre salt, varmere vand og en fortsat massiv udvaskning af næringsstoffer vil føre til ændrede forhold, men Anton Beck understreger, at der stadig er meget, man ikke ved. »Det vil være i Østersøen, vi kommer til at se de største ændringer. Der er nogle følsomme balancer, vi gerne vil følge op på med mere forskning. Det her er stadig et usikkert spil«, siger Anton Beck. En temperaturstigning på fire grader på 75 år lyder dramatisk, men når Miljø- og Energiministeriet taler om usikkerheder, handler det nok så meget om risikoen for, at det bliver koldere i Danmark. Det milde danske klima hænger på, at Golfstrømmen fortsat fragter varme op fra troperne til Nordeuropa. En global opvarmning vil øge afsmeltningen af is ved Nordpolen - en proces, der er i gang - og på Grønland, og det kan stoppe Golfstrømmen. Hvis det sker, kan det blive hundekoldt på disse længde- og breddegrader, selv om resten af verden bliver varmere. »Det viser den hasard, mennesket i vores generation spiller med klimaet«, siger Svend Auken. Han mener, at vi må kæmpe for vores mål om reduktioner i udslip af drivhusgasser og påpeger, at det langsigtede mål er, at verdens udslip bliver reduceret med 90 procent. Kyoto-protokollen fra 1997 taler om en reduktion på godt fem procent i den rige del af verden i 2010.