Israels hær afsluttede i nat en tilbagetrækning fra de områder af Gaza-striben, som styrkerne genbesatte mandag. Tilbagetrækningen begyndte kun få timer, efter at USA i skarpe vendinger havde kritiseret Israels angreb på palæstinenserne i Gaza. En talskvinde for Israels hær sagde kort efter midnat, at de israelske styrker nu var ude af Gaza og tilbage ved deres tidligere stillinger. Tilbagetrækningen skete efter ordre fra Israels premierminister, Ariel Sharon, og blev straks meddelt USA's regering, der tidligere på dagen kraftigt havde kritiseret israelernes indtrængen i Gaza. Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, betegnede israelernes besættelse af Beit Hanun som "overdreven og ude af proportion". De israelske styrkers indtrængen i Gaza blev fordømt af politiske ledere over hele verden.
Israel har trukket sig ud af Gaza
Lyt til artiklen