BP kendte til problemer med oliebrønden under Deepwater Horizont, inden boreplatformen eksploderede 20. april.
Flere timer før eksplotionen viste tests, at trykket steg i brønden, skriver CNNmoney.com.
Indstillede ikke arbejdet
Formanden for Energi og Handelsunderudvalget i Repræsentanternes hus, den californiske demokrat Henry Waxman, siger, at BP har fortalt underudvalget, at en vigtig test viste problemer med oliebrønden timer før katastrofen.
»Alligevel ser det ud til, at firmaet ikke indstillede arbejdet, og nu er 11 oliearbejdere døde, og golfen står over for en miljøkatastrofe«, siger Henry Waxman.
Obama presser olieselskabTesten viste, at trykket i oliebrønden var for højt og stigende, hvilket kunne tyde på, at olie eller gas trængte ind og kunne medføre en eksplosion.
Stopper ikke ved forhøjet tryk
BP kunne have stoppet arbejdet på baggrund af testresultaterne, men ifølge Mærsks driftsdirektør Jørn Madsen, er det ikke er procedure ved forhøjede tryk i boreledninger eller i barrieren omkring.
»Man tester, om de barrierer, der er i brønden, holder. Og så forholder man sig til det. Er der trykopbygning går man måske ned og gør noget ved det«, siger han.
»Det mest normale ved en indikation af, at der siver gas eller olie ud i en barriere, ville være, at man sætter en ny barriere, inden man gør mere. Det kan tage fra timer og op til en dag, og man lukker ikke som sådan en boreplatform«.
Sikkerhedsventil slog ikke til
Trods flere sikkerhedssystemer, blev der ikke lukket for oliekilden, da boreplatformen eksploderede og sank.
En ventil - den såkaldte blowout preventer (BOP) - skulle have stoppet oliestrømmen i tilfælde af en ulykke, men den satte ikke ind, og politikerne vil blandt andet kende grunden til den fejl.
»Det er alt for tidligt at drage konklusioner om, hvad der forårsdagede ulykken«, siger Jack Moore, administrerende direktør for Cameron International - firmaet, der laver ventilen.
»Vores BOP'er har en lang historie om driftsikkert arbejde, inklusiv arbejde under nogle af de mest barske forhold i verden«.
LÆS ARTIKLEN
Derfor er det svært at stoppe olielækkenAlligevel siger demokraten Bart Stupak, der er medlem af Repræsentanternes Hus, at det må være ventilen, den har været gal med, og at der kan være fire grunde til det:
Endten kan ændringer på ventilen have reduceret antallet af sakse, der kunne gå ind og lukke olieledningen; et hydraulisk læk kan have sat den ud af funktion; den kan have sat ind på en del af olieledningen, der var for tyk til, at ventilen kunne lukke den, eller også kan batteristrømmen simpelthen have sat ud.
Forsøg på at stoppe udslip
Det er endnu ikke lykkedes at stoppe oliemasserne, der fosser ud i Den Mexikanske Golf.
BP har fået lukkket ét af tre huller på olieledningen, men olien strømmer ufortrødent og i samme mængde fra de resterende huller.
Oliefirmaet har forsøgt sig med at kanalisere olien med en enorm tragt, men det er hidtil mislykkedes. Nu prøver BP endnu engang, blot med en mindre tragt.
LÆS ARTIKLEN
Ny tragt skal stoppe oliekatastrofeLykkes heller ikke dette forsøg, vil firmaet forsøge at lave en prop i oliekilden af blandt andet affaldsgummi og gamle golfbolde.



























