Geolog hejses ned i mystisk kæmpehul

Bundskraber. En geolog skal ned på bunden af dette kæmpehul i Guatemala By, før han kan sige mere om årsagen til det.
Bundskraber. En geolog skal ned på bunden af dette kæmpehul i Guatemala By, før han kan sige mere om årsagen til det.
Lyt til artiklen

Kæmpehul giver dybe panderynker i hovedet på både geologer og politikere.

En tropisk storm sendte massive vandmasser ned over Guatemalas hovedstad, hvor et 30 meter dybt hul pludselig opstod i jorden.

LÆS ARTIKEL

Kæmpehul opstået midt i vejkryds efter storm

Guatemalas præsident er ikke tvivl om, at åbningen af hullet skyldes gamle og defekte samlinger af vandrør, mens en geolog vil undersøge hulen, der har åbnet sig under jorden, nærmere.

Præsident kræver analyse
Præsident Alvaro Colom kræver en grundig analyse af undergrunden i området omkring kæmpehullet.

»Det er helt klart et problem med meget gamle vandrørssamlinger i denne sektor (i Guatemala By, red.). Med henblik på at forbedre det kræver det en god analyse«, siger præsident Alavaro Colom ifølge den guatemalanske avis, La Prensa Libre.

En dansk geolog mener, det er kalksten i undergrunden, der har formet en underjordisk hule i landets hovedstad.

LÆS MERE

Sådan opstod kæmpehullet i Guatemala

Advarer mod at fylde hullet
Derfor vil man også vente med at fylde hullet op igen.

Talsmanden Alejandro Maldonado fra kommunens sekretariat fortæller, at man lige nu arbejder med at sende radarudstyr gennem hullet og ned i undergrunden for at undersøge, om der er lignende problemer andre steder i området.

Beboerne må derfor vente på, at hullet først bliver fyldt op, når resultaterne fra radaren ligger klar om nogle dage.

Fyldte med cement i 2007
Da et lignende hul opstod i Guatemala i 2007, fyldte man det op med cement.

Men nu taler man om, at hele systemet af vandrør kan være kollapset omkring det nye hul, og at man derfor må vente på grundige analyser.

LÆS ARTIKEL

Kæmpehul sluger folk og huse i Guatemala

Geolog vil ned i hullet
En af de geologer, der er sat til at undersøge jordfaldshullet i et vejkryds i Guatemalas hovedstad, hæfter sig ved den kegleform, som det 30 meter dybe hul har.

»En cirkel, der er formet så perfekt i jorden, opstår kun, når der er et hulrum nedenunder, lidt ligesom en hule«, siger geolog David Monterroso til den guatemalanske avis, La Prensa Libre.

Geologen foreslår dog, at han kommer ned i bunden af hullet, før han konkluderer nærmere på, hvordan hullet er opstået.

»Først og fremmest vil jeg sige, hvad det ikke er: Det er ikke en geologisk forkastning(sbrud i jordskorpen, red), og det er ikke et produkt af et jordskælv. Det er, hvad vi ved indtil videre. Vi er nødt til at kommer derned«, siger David Monterroso.

Ingen omkom, da hullet åbnede sig i jorden. Arbejderne på en tekstilfabrik havde netop forladt deres arbejdsplads, da fabrikken styrtede ned i dybet.

LÆS MERE

Ansatte gik hjem en time før fabrik forsvandt i kæmpehullet

'Agatha' hærger landet

La Prensa Libre skriver, at den tropiske storm 'Agatha' har væltet 18 af landets broer og har afskåret flere landsdele fra resten af landet.

123 mennesker er omkommet i vandmasserne, mens over 155.000 er blevet evakueret.

Anders Haubart Madsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her