En politimand er dræbt af en brevbombe i Grækenlands hovedstad, Athen. Brevbomben eksploderede i et kontor tilhørende ministeriet for offentlig orden, oplyser politiet.
Politiet betegner eksplosionen som "meget kraftig". Bomben sprang blot få meter fra et kontor, hvor ministeren, Michalis Chryssohoidis, befandt sig. Han er uskadt, oplyser politiet.




























