Politiet i Bosnien tilbageholder lige nu broderen til den dansker, der i forgårs døde i en ulykke i Jahorina i Bosnien. Det skriver tv2.dk. Årsagen er ifølge flere bosniske medier, at broderen, den 20-årige AL, blev anholdt for ulovlig våbenbesiddelse. Ifølge en politirapport, som medierne henviser til, blev der fundet tre pistoler og en maskinpistol på ulykkesstedet. Den døde dansker, 33-årige DL, var sammen med sin bror og en 16-årig dreng på tur i området, da den ældste bror ifølge de foreløbige oplysninger faldt 50 meter ned fra en klippe. Han var død, da redningsmandskabet nåede frem.
LÆS MERE Dansker dør efter styrt på bjergvandring i Bosnien
Den danske ambassadør i Bosnien, Kirsten Geeloan, bekræfter over for tv2.dk, at den dræbtes følgesvend tilbageholdes af bosnisk politi, mens omstændighederne ved ulykken undersøges. Men hun kan ikke kommentere sagen yderligere, da hun er underlagt tavshedspligt i personsager.
Begge anholdt



























